Så fik jeg klaret en fantastisk hike i Yellowstone! Og jeg er slet ikke færdig med det sted kan jeg godt mærke!
Turen startede med et fly fra Seattle til Bozeman som er Montanas største eller mest brugte lufthavn i hvert fald. Det tænkte jeg ikke det store over før aftenen før afgang, da det slog mig, at jeg jo er i USA og ikke Europa og nogle ting fungerer bare anderledes herovre. Så sådan noget som offentlig transport fra "den største lufthavn i staten" ind til byen, det skal man ikke regne med! Lettere panisk (og irriteret) fik jeg googlet mig frem til, at der så sandelig ikke var noget som helst a la busservice indtil Bozeman fra lufthavnen, og da jeg var booket ind på et af de billigere moteller var der heller ikke nogen shuttlebus. Bozeman har ét taxi selskab og i følge google, så kan de tage hvad som helst for at køre en strandet europæer ind til byen. Jeg fik dog klaget min nød til Kevin, guiden til vandreturen, som i forvejen ville hente mig på motellet inden briefingmøde, og han fattede vist sympati for den ignorante turist og kom ud og hentede mig i lufthavnen. Det er virkelig ikke let at lave noget som helst uden en bil her !!
Jeg kom dog heldigvis frem og blev indlogeret på mit lowbudget biker motel - sidste nat med toilet og blød pude!
Tidligt næste morgen kørte vi afsted til Yellowstone. 5 hikere og en guide. Alle fra Texas undtagen mig. Turen op til og i gennem parken var ret kedelig for der lå tyk tåge over de fleste bjerge, og alle var lidt bekymret over vejrudsigten der viste lidt ustadigt vejr de næste dage. Men da vi stoppede ved Lone Star Geyser trailhead og begyndte at trække taskerne på klarede vejret op til strålende sol og blå himmel - perfekt! Efter en kort introduktion til den obligatoriske Bear Spray (Eftersigende noget a la 1000 gange stærkere end peberspray - vi kom heldigvis ikke til at benytte dem) begyndte vi turen ind i vildnisset.
På første del af ruten skulle vi have set Lone Star Geyser i aktion, men vi var desværre 15 min forsinket, så den var allerede "afdampet", da vi kom frem. Stien fortsatte gennem meget øde og stille skov, og selvom alle spejdede ihærdigt fik vi ikke set nogen bjørne - øv!
Efter en lang 10 mile hike med et par skrappe stigninger (alt er en del hårdere med 15-20 kg på ryggen og i 8000 fods højde!) kom vi frem til vores første campsite på den sydlige spids af Shoshone Lake. Det lå meget isoleret, og vi havde det lille campsite helt for os selv. Søen var helt stille og klar, og det var et ret fantastisk sted! Og efter en hel dags vandring var en svømmetur i søen lige det man havde brug for! Jeg blev også lige nødt til at bevise, at jeg var en ægte "viking" fra Skandinavien. Jeg syntes sådan set, vandet var ret lækkert (har oplevet koldere søer i Sverige) men det lykkedes mig ikke at få lokket de andre til en dukkert.
Efter delikate chicken fajitas lavet på et lille gasblus var der bare tilbage at nyde stilheden og solnedgangen og pleje de trætte fødder, inden al mad og "parfumerede" genstande (hvilket vil sig tandpasta og solcreme da vi havde fået at vide til briefing at deodorant osv var ligegyldigt at tage med - yep vi har helt sikkert haft en skøn odeur sidst på turen) blev pakket i poser og hejst 3-4 meter op på en bear-pole, en pæl mellem to træer, i sikker forvaring natten i gennem. Mens de andre gik i teltene, blev jeg siddende lidt tid ved søen og ventede på at kunne se stjerner, men "desværre" var det fuldmåne den aften og den lyste alt for meget til at kunne se mere end Karlsvognen og Nordstjernen. Det var til gengæld meget stemningsfuldt at sidde alene ved bredden af en stor stille sø, med en fuldmåne der står op over nåleskoven og spejler sig i det mørke vand, og det eneste man kan høre er en sær boblen fra det nærliggende gejser basin. Det var noget nært magisk! Også pludselig kommer der en mystisk skvulpen og plasken et eller andet sted langs søen, også gik jeg op til mit telt og de andre!
Vi startede anden dag med tur rundt i Shoshone Geyser basin. Det var et meget syret landskab der mere mindede om en nuclear hazard zone end et "fredeligt" landskab (fredeligt er så meget sagt, det er dog en aktiv vulkan). For det første var der er en dunst af rådne æg fra al den svovlbrinte som dampede op fra undergrunden. Vegetationen var meget sparsom med nogle små krøllede fyrretræer og meget lysegrøn mos, og hele vejen rundt om den tynde sti var det ene turkise, dampende eller boblende vandhul efter det andet. Hist og her spruttede små gejsere damp op i ny og næ. Jeg har desværre ikke billeder på min telefon af det her område, så det kan man have til gode.
Men det var en meget vildt område, og super fedt for vi var de eneste der var der, og der var ikke noget med fine træbelagte stier (som det er i den "turistede" del af Yellowstone) med gelænder. Trådte du ud for stien her, ville du ryge ned i et hul med kogende vand.. (Der er desværre historier om folk der trådte forkert i det område).
Dagens hike forsatte af Bechler River trail og startede med en meget stejl stigning. Der blev prustet en del! Men går man op, må man nødvendigvis gå ned igen på tidspunkt. Så efter den lange stigning gik det stødt nedad, så vi kom ned og gå i Bechler River Canyon. Det var en flot sti der snoede sig langs med floden med masser af små broer (tykke træstammer lagt strategiske steder) og vandfald. Dagens etape var den længste og vi kom op på en 13-14 miles i alt (give or take). Vi ankom ret sent til vores campsite og alle var ret flade. Det var til gengæld overraskende at komme frem til vores campsite som lå op til kløftens klippevæg, og finde ud af at man har udsigt til et kæmpe vandfald som ikke var afmærket på kortet. Noget mystificerede var vi, men nød den flotte udsigt.
Udsigt fra campsite
Hård konkurrence mellem "bedste toilet udsigt"
Vi startede tredje dag med at tage et dejlig varmt bad! Oh yes! Er par mil fra campen på en sidesti til Bechler trail ligger et hotspot område med masser sf hot pools. Godt gemt væk fra turister og kun til at komme til hvis man vil gå en 25-30 mil for det. I det her område løber en kold flod ned til Bechler River og langs floden ligger alle hot pools'ene. De fleste er kogende og på ingen måde til at komme til, men lige et bestemt sted er der på en eller anden måde blevet dannet en stor runding i klippen op til floden, og fra den ene side løber iskoldt vand ind fra floden, og fra den anden løber der brandvarmt vand fra en varm kilde. I midten af poolen er en luftsprække der konstant bobler luft op. Velkommen til Mr. Bubbles: Yellowstones største og mest luksuriøse udendørs wilderness spa! Vandet cirkulere rundt så der er cirka en temperatur på 30-35 grader (bortset fra kolde eller meget varme strømme). Det er nok det lækreste boblebad, jeg nogensinde har været i! Og det var virkelig fedt bare at ligge der og dase. Det eneste der manglede var en 6-pack iskolde øl! Det var lidt syret, når man overvejede, at det var på grund af den monster store aktive vulkan under en, at man kunne sidde der og slappe af. Men hvis den skulle være gået af der, tror jeg, vi alle sammen var gået bort som meget salige mennesker!
Frisk og ren efter en tur i Mr Bubbles
Kogende hot pool man ikke kan bade i!
Sprængfyldt med fornyet energi!
Det var svært at tage sig sammen til at gå væk fra Mr Bubbles, men vi havde stadig en hike foran os. Dagens etape var dog en kortere af slagsen, selvom vi dog endte op på en 9 mil når turen til Mr Bubbles blev talt med. Nu var vi kommet ret langt ind i Bechler River Canyon, og der var mange store og flotte vandfald langs stien. Floden var dog også meget bred, og i forårssæsonen bliver den åbenbart så høj, at man ikke gider besvære sig med at ligge træstammer til at komme over - de skyller væk. Så vil man over floden, må man smide sko og strømper og trække i sandaler. Og så ellers håbe på at floden kun gik til knæet (ikke noget problem for mig selvfølgelig, men selv mine shorts blev våde i kanten på et af flodkrydsene). Det var meget adventure agtigt at vade ud i en bred flod med stærk strøm og så håbe man ikke mister fodfæstet eller rammer et dybt hul!
Første rivercrossing. Her kom alle tørt over.
Rivercrossing Selfie
Voldsomt vand i Bechler River
Colonnade Falls
Sidste nat blev brugt i på et hyggeligt campsite ved floden, men desværre med masser af skov omkring og myggene der var forfærdelige! Der var en del myg på hele turen. Som i: bruger du ikke myggespray har du konstant 50-60 myg sværmende om dig, bruger du myggespray kan du gå ned til en 10-20 stykker. Jeg har rigtig mange myggestik, men tænker det er opvarmning til Costa Rica. Det var ved at være sidst på turen, og alle var ved at have ømme fødder eller vabler, så alle gik tidligt i teltene. Næste dag var også sidste stræk på 7 mil, og vi skulle helst nå til vejs ende (Bechler Ranger station) til en 11-tiden, så vi skulle tidligt op og afsted.
Det meste af den sidste etape gik over en stor åben eng, og irriterende nok var der ingen dyr ude på den! Det eneste wildlife vi fik set på turen (ud over fugle og div egern) var en enkelt hjort og en odder. Ingen bjørne eller ulve - øv! Men masser af fede seismiske steder og utroligt flot landskab ! Og helt fantastisk at have det hele for sig selv. Vi havde strålende sol på hele turen, så alle de ustadige vejrmeldinger kan smutte!
Bechler Meadow
Vi kom i mål på Bechler Ranger station, hvor vi blev hentet og kørt tilbage til Bozeman. Efter nøje at granske kortet fik vi talt sammen, at det i hvert fald blev en 40 mile vandretur. Not bad på 4 dage! Og det var helt fantastisk at komme tilbage på motellet og i bad! Det er næste højdepunktet for sådan en tur: at komme tilbage til civilisationen og finde ud af hvor fantastisk en pude egentlig er, og hvor lækkert det er at tænde for en bruser og gå i bad. Man sætter virkelig pris på tingene igen! Og mine fødder vil sætte pris på en uges dykning i Costa Rica, hvor de ikke behøver at gå så meget rundt..
Men, men, men jeg var ikke helt færdig med Yellowstone. Mit fly gik først 17:30 dagen efter (i dag, onsdag) og som før nævnt kan man ingenting uden en bil, så mine muligheder var enten: 1) hæng ud i den kedelig motellobby en hel dag og betal en dyr taxi til lufthavnen 2) betal dyr taxi og hæng ud i kedelig lufthavn hele dagen 3) lej en bil i 24 timer og kør til yellowstone tidligt om morgenen og direkte til lufthavnen. Der var selvfølgelig kun én fornuftigt løsning.
Så 6:30 i morges checkede jeg ud fra Super8 motel og kørte op til Yellowstone. Nu vil jeg bare hurtigt se nogle af "turist" tingene. Allerhelst ville jeg gerne opleve Grand Prismatic Spring men den var desværre meget "dampet" og dampen lagde sig først hen på eftermiddagen. Man kunne dog godt fornemme farverne. Men kan da krydse Old Faithful og bøfler af listen!
The Old Faithful Geyser
Grand Prismatic Spring
Buffalo Bill
Tror ikke Yellowstone har set det sidste til mig, men nu vil jeg gøre klar til eksotisk dykning og junglevandring i Costa Rica inden "ferien" slutter, og jeg vender tilbage til Californien og måske snart en normal dagligdag igen (not likely).
Hej Karen,
SvarSletNå, ved ikke, om min besked kom frem, så nu får du den lige igen....
Virkelig god blog og naturen lyder simpelthen fantastisk. Jeg får lyst til at sige det der fjollede arbejde op og bare tage over for at kigge på vulkankratere, fugle og vandfald.
Jeg glæder mig til at læse mere fra din tur og hvis du gerne vil tage billeder med din iPhone fra fx kajak kan man få en virkelig smart helt vandtæt lomme (jeg røg i vandet i Irland med telefonen i lommen, så ja, den er god nok), så man kan få billederne ud i verden.
kram fra Marie
PS. Du skal ikke tage dig af, jeg i denne sammenhæng hedder Axel....det var en bog jeg havde for mange mange år siden i meget kort tid....
SletKære Axel. Tak for din interesse i min blog. Jeg er beæret over jeg sådan kan inspirere fremmede .. ;) (badum-tji.!)
SvarSletDer er virkelig noget underskøn natur herovre og det er klart værd at overveje en opsparing til noget ferie i staterne! Jeg tror, jeg bliver ret vild med Californien!
SvarSletJeg har også en smart lomme til min tlf, men "kom til" at købe et gopro, så problemet med billeder og vand er løst ;)
Det er nogle virkelig fede billeder fra Irland! Jeg er meget misundelig på Giants causeway, selvom jeg nok ikke helt er berettiget til det!
Nu nyder jeg junglelydende og det biologiske paradis i Costa rica. Jeg kan vist ikke klage!
Håber alt ellers går godt hjemme i dk ! Knus!!