Jeg kan slet ikke fatte at tiden går så hurtigt. Det er meget skræmmende nogen gange! På den ene side synes jeg lige, at jeg er ankommet og først ved at lære, hvordan jeg skal gebærde mig. På den anden side virker det som en evighed siden, at jeg roede i kajak henover Spicer Reservoir, kun få dage efter jeg var landet i Californien. Der har virkelig været knald på det sidste halve år! Og tror kun farten bliver sat op det næste halve!
Nytår blev en dejlig stille affære (ud over Joshua der kunne underholde alt og alle til sent på aftenen, og lærte os gamle nisser hvad det vil sige at være sent oppe). Jeg var taget et par dage i forvejen op til hytten og havde primært brugt tiden på at gå lange, lange ture i skoven i stedet for at begynde og læse noget af alt det studiepjat, jeg egentlig skulle. Men det var nu virkelig dejligt at få noget frisk bjergluft og få noget rigtig kulde og sne! Og jeg kunne sagtens vænne mig til at bo et sted, hvor det første man gør hver morgen er at tænde ild i kaminen! Man kan aldrig få for lidt båltænding!
Der er desværre ikke den bedste dækning af stierne på googlemaps og ikke nogle gode kort at gå efter, så det blev lidt de samme ruter på mindre grusveje gennem skoven. Det gav lidt komplikationer hist og her, men mit vandremotto er altid, at så længe man er på en sti, er man ikke faret vild! Også selvom den sti ender et sted, man ikke lige havde forventet. Jeg endte for eksempel pludselig ved en lille campingplads mit i skoven som slet ikke stemte overens med, hvad jeg havde kigget på på google. Meget mystificeret prøvede jeg at finde den vej som jo måtte lede ind til campingpladsen, hvorefter ejeren troppede op, og ville høre om jeg var faret vild, og om jeg nu var helt sikker på, jeg vidste, hvad jeg lavede? Jeg tror, han blev en del roligere, da han så jeg havde store gode vandresko på, en vindtæt jakke og en god rygsæk som nok kunne indeholde proviant, men han lod mig dog ikke gå videre, før jeg gav mit navn og forsikrede ham om, at der altså var nogen som vidste, hvor jeg var henne, og hvad jeg lavede.
"Okay so Karen, was it? I'll listen for that name in the news. If anybody reports you missing - I'll let them know I met you today!". Ih men tusind tak for den tillid! Jeg tror dog, jeg holder mig til stierne og går hjem inden det bliver mørkt! Det gav lidt mere mening for mig, at han var så seriøs, da Jonette kom op til hytten, og jeg gladeligt fortalte om de forskellige stier, jeg havde udforsket og fik denne kommentar:
"Oh yes, we've been walking on that gravel road before. But after we found a big mountain lion footprint next to the road, we haven't been down that road." Så meget for mine kedelige grusveje !
Jeg overlevede dog mine grusvejs-vandreture og så ikke meget andet end egern og gigantiske grankogler. Og bare rolig - jeg har for længst læst op på procedurerne for hvad man skal gøre, hvis man bliver overrasket af "farlige vilde dyr".
 |
| En fin "lille" Sugarpine cone. |
 |
| Stemningsbillede fra nabolaget. |
 |
| Frost i skoven |
 |
| Mere frost i skoven.. |
Nytår bød på masser af lækker mad og god rødvin, da ingen for en gangs skyld skulle køre hjem, og familievennerne Jeanie og Bruce var også med til festlighederne. Det var ret sært at være bagud og modtage nytårshilsner og billeder midt på dagen, mens vi slet ikke engang var gået i gang med maden endnu. Og så snart vi begyndte på noget, var alle hjemme jo gået døde.
Som nogen nok i hvert fald ved, havde jeg før jul været meget fascineret (læs frastødt) over en bacon sodavand jeg fandt i en butik (den stod lige ved siden af "Beef Jerky soda" og "Peanutbutter and Jam soda"), og kom desværre til at poste et billede på facebook med ordene "all I want for christmas..". Careful what you wish for! Jason var da jo så sød at give mig en ekstra julegave.. Og jeg kan nu ud fra personlig erfaring fortælle, at bacon sodavand aldrig burde være fremstillet og smager noget nært afskyeligt! Det meste af den flaske gik til vasken..
 |
| Nytårsmiddag |
 |
| Bacon soda kan ikke anbefales! |
Nytårsdag gik turen op til Bear Valley og det var med hue, vanter og ski! Jeg fik endelig prøvet det der "ski" halløj - og det var da egentlig ret sjovt! Bear Valley har en stor cross country ski "bane", og da der stadig ikke er helt så meget sne, var det kun den nedre og lette del af banen som var åben. Så det var slet ikke så farligt at stå på ski, som jeg havde tænkt! (Måske en tur på noget mere Alpe-pist lignende noget vil få mig til at ændre mening). Men det var virkelig skægt at glide afsted, og det var sjovt at endelig få det prøvet! Jeg er helt klar på at tage en tur off-road eller down-skiing.
Nytårsdag var jeg afsted med Jeanie, som har stået på ski siden hun var barn, så hun kunne give mig nogle gode fif til at komme i gang. Så vi tog et par runder rundt, og prøvede at arbejde noget af nytårsmiddagen af. Det blev så totalt ødelagt, da vi kom hjem og spiste rester! Men mine lår var da lidt ømme dagen efter!
Og Jonette skulle da ikke snydes for en tur, så 2 januar kørte vi op igen og tog en tur i eftermiddagssolen. Denne gang gled jeg dog på tidspunkt, og oplevede et fantastisk Fedtmule-øjeblik, hvor det hele blev komplet ulogisk for mig. Det er meget svært at komme op og stå igen når ens fødder pludselig er to meter lange, og den ene krydser over den anden og du er mere eller mindre låst fast i sneen. Ikke særlig elegant! Det lykkedes dog at komme op med lidt banden undervejs. Jeg var heldigvis ikke den eneste der væltede: Jonette tog også en tur, og selvfølgelig lige da jeg havde taget kameraet frem fordi "det kørte da egentlig ret godt for os!". Hun skal dog spares her, selvom det er en fin lille billedesekvens !
Efter en god pause med varm kakao i den lille udendørs cafe mit på banen, tog vi en sidste runde og kørte tilbage til hytten. Jeg håber virkelig, jeg får tid at komme derop igen, og næste gang forhåbentlig med endnu mere sne, så de sværere stier også er åbne!
 |
| Føler sig lidt sej på de ski! |
 |
| Flot med sne |
 |
| Stadig rimelig cool |
 |
| Sne i Bear Valley |
Lørdag vendte jeg tilbage til Santa Cruz og prøvede at få mig selv omvendt til normal studietid og studiediæt igen. Det startede hårdt ud med timer fra mandagmorgen, men allerede tirsdag tog jeg dog lige den frihed at hoppe i vandet med alt mit fantastiske dykkerudstyr, som jeg købte i dyre domme før jul. Selvom sigten i vandet var forfærdelig (vi kunne ca se 20 cm foran os), så var det ret fedt at være ude med sit helt eget gear og logge sit dyk på sin egen computer ! Der bliver plads til en del flere dyk nu når det eneste man skal er at finde en buddy og en ilttank. Bum!
Det er også dejligt at være tilbage i Santa Cruz og se mine housemates og dykkebudies igen, og jeg må indrømme, at jeg har savnet at lytte til søløverne om aftenen.
Det bliver et spændende men hårdt quarter. Jeg skal nu endelig rigtig i gang med mit bachelorprojekt, og i starten af februar smutter jeg nok lige et par uger til Cuba for at lave lidt research på et koralrev.
Ak ja - det hårde studieliv!! (i 20-25 grader med blå himmel og strålende sol - vejret er fantastisk i den her uge !!)
 |
| Argh den varme januarsol blænder mig! |
