Jerusalem

Vi var jo også en tur i Jerusalem.
Det har jeg dog skrevet lidt om på vores anden blog, så se billeder og læs med her:
Coastal IRES - A City Lost In Time

Jordan: Petra - Hidden City of Stones & Wadi Rum

Endnu en ørken udflugt. Denne gang til Jordan

Det krævede i første omgang en grænsekrydsning mellem Israel og Jordan. Og det går selvfølgelig ikke stille for sig. Efter 4 pas fremvisninger til forskellige personer og scanning/gennemrodning af taske på den Israelske side, går man 100 m i bagende ørkenhede til den Jordanske side og gentager processen – nu bare omringet af billeder af den Jordanske konge i stedet for det israelske flag.

Tid til snorkling i Aqabar

Vi brugte første aften i Aqabar, hvor vi mest af alt bare fik fornemmelsen af, at nu var vi i et meget anderledes land! Alle kvinder var med tørklæde eller mere, ingen øl i kioskerne og ved solnegang gjaldede indtil flere moskeer ”Allah-u-akbar” ud for fuld drøn. Men på trods af vores tvivlsomme tildækning var alle meget imødekomne (eller var det bare vores tydelige turist kluns?). Og vi skulle selvfølgelig forbi den største attraktion, som vi også kan se fra Eilat; den 130 m høje flagstang hvor det Jordanske flag stolt vejer som en stille mellemfinger til Israel. Den har endda sin egen Wikipedia side: https://en.wikipedia.org/wiki/Aqaba_Flagpole

Verdens sjette højeste flagstang findes i Aqabar

Petra

Vi kørte til Petra næste morgen – City of Stones. Turen går op gennem den jordanske Rift Valley, hvilket giver et utrolig flot bjerglandskab med masser af fault-zones, magma-indtrægning og flotte bjergformationer (beklager geo-termerne, men ved ikke hvad de oversættes til ).
 

Magma-intrusion i bjergsiden

Der var ikke mange turister i Petra, men det føltes stadig som et gedemarked med massere af turistsælgere med alverdens skrammel.
"Sweet lady, pretty lady, come look come look. Only 1 dinar, 1 dollar sweet lady"
 

Michele og jeg klar som beduiner

Petra er et fascinerende stykke geologi. For turister er der en vej ind og en vej ud; en lang smal kløft af knaldrød sten. Man går og går mens den snor sig rundt indtil man endelig kommer frem til Al-Khazneh "The Treasure".
(Indsæt her Indiana Jones tema melodi). Det er et meget imponerende stykke huggearbejde der er lavet. Alt er hugget direkte ud af klippen. Så hvis du fjerne en af søjlerne vil resten blive stående. Der er ingen bærende elementer, alt er bare klippe! Inden i er den knap så fascinerende; bare store tomme klipperum - det var kun det uden på der skulle fascinere folk.

Den hemmelige vej til Petra

Al-Khazneh og en anden type beklædning

Petra er meget gammelt. De første beskrivelser af det som en by er 2000 år gamle, og beduinerne kom til området for 4000 år siden. Siden har det været overtaget af både grækere, romere og arabere. Petra var en vigtig lille handelsby og blev brugt til gravsteder.
Efter Al-Khazneh fortsætter Petra med flere templer. Nogle tydeligt græsk-inspirerede, andre romersk. Men overalt i klippevæggen er der huler, templer, trapper og søjler skåret ud.
Efter en lang sej tur i varmen kom vi til den endelig stroppetur: den valgfrie hike op til The Monastery.

Templer i klipperne

Kameler klar til tur

The Monastery er et tempel på linje med Al-Khazneh - bare knap så detaljeret og knap så turistet. Man skal gå op af en lang stejl trappe i bagende sol mens de lokale beduiner rider på æsler ved siden af en:
"Lady, you want a ride to the top?" "Life is short - ride a donkey!"

Vi modstod dog fristelsen og gik den lange seje vej op. Jeg tog den lokale hovedbeklædning til mig, da det faktisk var en skøn måde at skåne sit hoved mod solens UV. Så kan nu gå under navnet Karen of Arabia!
Blot på grund af turen og de manglende turister, syntes jeg meget bedre om The Monastery vs Al-Khazneh. Og heldigvis var der en velplaceret lille cafe, så man kunne sidde og samle energi til turen ned ved at sippe til en friskpresset mynte-limonade.

The Monastery

Karen of Arabia

The Monastery udkigspunkt

Vi overnattede i en "million-star bedouin camp" uden for Petra. Det var virkelig sjovt. Der var opsat en hel række små telte omkring det store spisetelt. I midten sad en gammel tandløs beduin og varmede sød te og modtog os med gebrokkent engelsk. Vi sad på bløde tæpper på jorden og spiste vores pita og humus og klokken 9 slukkede de deres generator der gav den søde luksus og elektricitet. Og så var det bare os, ørkenklipperne og de 1 million stjerner på den klare natte himmel. 

Hvem mon er turister og hvem er lokale

Wadi Rum

Dagen efter stod den på Wadi Rum som er en stor National Park. Det er en stor ørken park med et Mars-lignende landskab (også brugt til at filme The Martian, Lawrence of Arabia, Prometheus og andre film). Der ligger en lille Beduin landsby i midten af parken og de tager sig af at vise turisterne rundt. Vores guide var den unge Mohammed som vi meget hurtigt fik omdøbt til Aladdin. 

Beduin landsby

Prince of Persia

Det var en super sjov tur hvor der både blev klatret i klipper og "sand-boardet" på sand klitter (se lidt flere billeder på Dan's blog Coastal IRES - Following footsteps of lawrence of Arabia).
Min kamera gik desværre tør for batteri, men jeg nåede da et par billeder.
Wadi Rum er ret stor så touren går rundt i jeep på en meget off-road 4-wheel drive type vej gennem sandbankerne. Det var bare om at holde godt fast mens vi susede gennem ørkenen!

Efter en god frokost serveret af Mohammeds søster (igen siddende på gulvet på bløde tæpper), vendte vi tilbage mod Israel. Denne gang blev det til 3 gange pasvisning på den jordanske side og 4 gange på den israelske inden vi kunne køre tilbage til Eilat. Sikkerhed frem for alt!

Guidet jeep-tour med Mohammed

Wadi Rum

Kameler på tur