17. februar 2015

En tur til Cuba

To ugers feltarbejde i Cuba - ja tak!
Turen gik først til Havana i et par dage og derefter ti dage på en båd i Gulf of Ana Maria og koralrevet Gardens of the Queen (Jardine de la Reina).
Jeg skal arbejde med/for Daria som er forsker og har arbejdet en del i Cuba før. Vi tog afsted fra San Fransisco mandag eftermiddag og landede i Miami omkring midnat. Vores fly til Havana havde afgang allerede kl 8 næste morgen, så vi nåede lige 3 timers søvn, inden vi skulle i lufthavnen igen. Havana lufthavn var meget speciel. Fordi vi kom med et amerikansk fly, skulle vi til en seperat terminal for at blive tjekket ind i landet. Paskontrollen gik rimelig smooth, men så ventede vi ellers lidt mere end en time på vores bagage, fordi den skulle tjekkes/rodes i gennem af bordercontrol (som endte med at stjæle to Toblerone fra Daria, som hun havde taget med som gave til hendes kollegaer i Havana). I mellemtiden fik jeg foretaget mit første lufthavnsinterview af en gut i militæruniform der lignede en knægt på 17! Jeg er meget glad for, at Daria snakker spansk for kommunikationen var ikke helt nem!
Vores hotel lå en del udenfor Havana Viejo, men tættere på de cubanske forskere, der skulle med på cruiset og derfor lidt smartere. Vores første dag gik med en god lur på hotellet, inden vi mødtes med et par af Darias kollegaer på CIM (center investigate marinos - eller sådan noget spansk noget. Deres hovedkvarter for marine science). Bagefter tog vi ind til Havana Viejo inden solen gik ned. Det var ret fedt, for vi tog de cubanske taxier i stedet for turisttaxierne. Turisttaxierne er standard gule taxier, men de cubanske taxier kører specifikke ruter (lidt ligesom en bus), men har ikke nogen faste stop, så du kan praje dem, så længe du er på ruten. De koster ca 50 cents eller 2 kroner for en tur på 20 min. Og det fedeste af det hele: det er oldtusse gamle amerikanske biler! Faldefærdige og med en max hastighed på 60 i timen, kulsort stinkende os og ingen sikkerhedsseler! Dørene må man helst ikke smække for hårdt i, fordi de er bange for at de falder af! De fylder bilen op med folk langs ruten, så man sidder tæt! Men det var virkelig effektivt og ret sjovt! Meget hurtigere end bussen og meget billigere end turisttaxierne. Og vores hotel lå heldigvis på en af ruterne, de kører. Da det ikke er mange cubanere der har råd til en bil, er det en god måde at flytte mange mennesker på hele dagen. Man skal dog betale i cubanske pesos og ikke i cubanske convertible (ja de har to valutaer i Cuba, en til cubanere og en til turister), så det er meget få turister der kan benytte dem. De ramler og skramler derud af og kører så hurtigt de overhovedet kan (max 60 km/t når de virkelig gassede den), mens de for fuldudblæsning spiller cubansk musik.

En tur med taxi 

Havana Viejo

Ikke sikker på jeg tør stå på altanen her
Havana er en skør og hektisk by! De gamle taxier fræser rundt og stopper i tide og utide, vejene har nogle gevaldige huller som får alle biler til at lave undervige manøvre, og folk vader rundt på gaden som det passer dem. De gamle biler oser ret frygteligt så luften er ikke helt rar, heldigvis er der en god havbrise der kan lette luften lidt. 
Det meste af Havana er fuldstændig faldefærdigt. Ret ærgerligt for de fleste bygninger er oldgamle fra kolonitiden men er ikke blevet vedligeholdt de sidste 60 år. Over det hele er der graffiti der hylder revolution og de 5 politiske fanger i USA med teksten "De vil vende tilbage" (hvilket nu skal ændres for de er faktisk lige blevet løsladt og fået lov at rejse ind i Cuba igen). Gamle Havana (Havana Viejo) er selvfølgelig sat i stand for turisters skyld, og de færreste ser nok den del af Havana jeg kørte i gennem med taxierne. 
Alt er mere eller mindre statsejet og mange helt almindelig ting er helt umulige at få fat på (shampoo, brød, forlængeledning, you name it). Cubanerne får mad udleveret hver måned af regeringen og så må de ellers få det til at række. Lønnen er ekstrem lav og de fleste bruger den på andre nødvendigeheder som nyt tøj i stedet for mere mad. Protein er vist en stor mangelvare i store dele af landet, det er dog muligt at få kylling og fisk. Den første aften spiste mig og Daria på en privat restaurant. Det vil sige en familie der har lavet deres stue om til en fin restaurant med plads til 20-30 mennesker, og så laver de mad fra deres eget køkken mens børn og bedstemor sidder i baglokalet og har en normal aften. Meget sært! Men maden var virkelig god!! Ris og bønner er standard og tit med søde kartofler eller andre rødder og helstegt kylling. Virkelig mums! Daria skulle mødes med et familiemedlem senere på aftenen så jeg måtte selv tage tilbage til hotellet i en cuba-taxi. Det var lidt nervepirrende for alt er virkelig mørkt, og ingen ud over få udvalgte der arbejder med turister snakker engelsk. Daria hjalp med at finde den rigtige taxi (vil ikke ende på den forkerte rute) også var det ellers bare afsted i den cubanske aften i en rumlende og larmende oldtids bil med en gut der ikke kunne et ord engelsk. Jeg kom heldigvis frem!

Havana
Gamle biler og Che pryder bybilledet

På grund af forfærdeligt vejr i Boston, blev de andre amerikanske forskere en dag forsinket, så dagen inden vi skulle afsted mod Gulf of Ana Maria var rimelig hektisk. Indebar blandt andet en jagt på en forlængerledning som ikke helt lykkedes. Den eneste vi fandt kostede 90 CUC hvilket er ca. 400 kr (for en forlængerledning!). Men cubanere er vandt til ikke at have ressourcer så en af dem "byggede en" derhjemme i stedet.  
Lørdag morgen kl 4 blev vi hentet af en stor turistbus og så var det på vej ned gennem Cuba til den lille fiskerby Jucaro og Gulf de Ana Maria.
Efter 6 timers kørsel gennem et landskab domineret af sukkerplantager og bananpalmer kom vi endelig frem til Jucaro, en lille bitte fiskerby med smalle grusveje, hvor det var meget imponerende at vores store turistbus overhovedet kunne dreje rundt. Her skiftede vi så til den båd, som vi skulle bo på de næste 8-9 dage. Og efter ca 4,5 time i høj søgang kom vi endelig frem til Jardine de la Reina.
Jardine de la Reina består af en masse mangrove øer (mangrove træer er træer der vokser i saltvand), og midt i en af lagunerne ligger et "flydende hotel". Det lyder en del mere fancy end det er: det er primært en lille pram med at par værelser på og en anden pram med en iltkompresser til alle ilttankene til dykkerne. Men man var i læ for vinden, så båden lagde anker her og det var vores base på det meste af turen. Så var det ellers bare at dele køjer ud og vugges i søvn om aftenen. Kahytterne var relativt små, men havde dog fine, meget smalle, senge. Jeg var dog dybt imponeret over, at de var lange nok! Jeg kunne faktisk ligge udstrakt i min køje, selvom jeg var noget bekymret for at vende mig i søvne uden at falde ned på gulvet.
Maden på turen var mega nice! Utroligt hvad den kok kunne fremtrylle i et køkken, der ikke er meget større end et kollegiekøkken. Igen super simpel mad med ris og bønner som basis og så ellers fisk og måske lidt kylling og et stort fad med papaya, ananas og guava (til hvert måltid). Og nårh ja, så fik vi friskfanget hummer et par gange. Og friskfanget snapper. Og der var vist også en makrel den sidste dag. Bottom line: Maden var helt fantastisk!
(måske også fordi man knoklede hele dagen med dyk, og hvis der er noget der virkelig giver appetit så er det at dykke!)

"Flydende hotel"

Hummer og andet godt til aftensmad

La Reina - vores båd

Vandet var super lækkert at dykke i. Utrolig varmt! Det koldeste vand, vi var i, var 24 grader. Og koralrevet var bare super flot! Det er ikke mange turister om året (der er restriktion på hvor mange der må dykker der om året) så korallerne er ikke blevet ødelagt at turister og fiskene var store og flotte. Det var virkelig flot! Mit arbejde bestod i at tælle op for hver meter på en ti meter linje, hvor meget der var koral, alge, sten osv, så jeg lå primært med hovedet helt nede i sandet hele tiden, men jeg nåede dog stadig at nyde det flotte syn i ny og næ.
En ting som er meget populært for tursiterne (men ikke særlig populært blandt en flok marine forskere på feltarbejde) er at "kalde hajerne" til båden. Divemasterne på båden smider døde fisk og rasler med en boks som får en masse hajer til at komme hen til båden (de har efterhånden lært, at så snart der er en båd, er der mad) og så kan turisterne ellers tage en masse billeder og sige "nææææh" og "åååh".
Vi frabedte os på det kraftigste at få den opvisning (hvilket vores cubanske divemaster ikke helt forstod), men da vi kom ud til dykkerstedet var en båd med turister i fuld gang med at kalde hajerne frem. Lige inden vi skulle i vandet! Tusind tak! Jeg har aldrig været så tæt på hajer, og håber virkelig at hvis jeg nogensinde kommer det igen, vil det være ligeså rolige og "fredelige" hajer som dem her. De svømmede roligt rundt om båden og forventede mad, og vi skulle ned og dykke og havde bestemt ikke tænkt os at give dem mad!
Vi havde et arbejde, der skulle udføres, så hajer eller ej - vi hoppede i vandet! Det var ret fantastisk at svømme ved siden af en haj! Og det var ret vildt at dykke ned under vandet, og når man kiggede op mod båden, var det eneste man så silhuetten af vores lille motorbåd og 10-20 hajer der roligt cirklurede rundt om den. Det var virkelig vildt!

Another day at the office ..

Keep calm and keep diving


Mig på arbejde

Boring af koralkerne

Vi havde fantastisk vejr på hele turen. Kun en enkelt dag var det helt utroligt blæsende og næsten umulig at foretage vores dyk. Jeg var fuldstændigt udmattet efter den dag. Dykkerstedet her var meget lavt, kun ca 2 meter, og det er helt vildt svært at holde sig nede i vandet på 2 meter. Ud over det skabte vinden sjovt nok ret mange bølger, så det var stort set umuligt at holde sig over det samme sted i mere end 10 sek. Det gjorde mit arbejde rigtig svært, for jeg skulle ligesom tælle op for hver meter, hvad jeg så, og det skulle helst være den samme meter, så måtte prøve at stå stille i vandsøjlen. Mine ben var fyldt med blå mærker efter at være blevet kastet ind i sten og koraller under hele dykket. Det var ikke just det sjoveste dyk, jeg nogensinde har været på, men det lykkedes og jeg klarede mit arbejde, og fik heldigvis tid om eftermiddagen til at slappe af!
Et af mine højdepunkter var også helt klart at se, hvordan en koralkerne bliver boret. Og ja, det var faktisk så simpelt som det lyder: Man borer bare ned i korallen og tager en kerne ud. Vi fik 3 kerner i alt, og den bedste var næsten 1.5 m lang og er nok 200 år gammel! Og den kerne skal jeg arbejde med i laboratoriet ! Det glæder jeg mig helt vildt til! Det er så fascinerende at den er så gammel, og man kan få så meget data ud af den. Bliver virkelig spændende at komme i gang med!

Inspicerer den ny-borede kerne

Aften arbejde (mig, Daria og Fernando)

Solnedgang

Efter 9 lækre dage på vandet kom vi tilbage til Jucaro med alt vores gear og blev læsset tilbage i turistbussen. Jeg følte mig totalt skævbenet og sværger på, at jorden drejede hurtigere rundt i de første 20 timer, jeg var på land! Den første nat i hotelsengen føltes som en vandseng, og jeg blev ved at vågne op, hver gang jeg skulle vende mig, og kunne ikke forstå hvorfor min seng var så stor, og jeg ikke var bange for at falde ud af køjen. Det tog lige et par dage før verdenen stod stille igen.
Vi fik vores sidste Mojito og tur i de gamle biler også var det ellers tilbage til Miami og den virkelig verden med tv, nyheder, internet og Starbucks.
Det var til gengæld virkelig syret, for det første jeg så på de store fladskærme i Miami airport var "Breaking news: Terror in Copenhagen, Denmark!".
Welcome - to the real world!

Man rejser let som forsker ..

Militærkontrol i Jucaro

Cubansk motorvej


Det var en helt fantastisk tur, og jeg håber virkelig, jeg får mulighed for at komme afsted igen! Jeg er allerede i gang med at øve mig på spansk, så jeg næste gang kan praje en taxi og måske ikke fremstå som den mest tumpede turist i verden!


Vi kan lige klare os med at arbejde i koralrev.. 
Det er ok udsigt fra kontorstolen..