Hawaii

Nu er det vist på tide at komme på bloggen igen. Og nu når jeg sidder i flyet på vej hjem, kan jeg jo ligeså godt skrive lidt på det her.

Jeg har brugt 10 dage på at ø-hoppe lidt på Hawaii. Der var en stor marine og limnologi konference i Honolulu, og jeg tænkte: “Hvis jeg alligevel skal til Hawaii, kan jeg ligeså godt gøre det ordentligt!!"

Så jeg fløj til Kona på Hawaii Island (den største af øerne) tidlig fredag morgen. Her havde jeg så til mandag morgen, så jeg havde travlt!

Jeg landede kl 1 om eftermiddag i skøn tropisk hede, og havde allerede hjemmefra planlagt det meste, så samme dag kl 3, skulle jeg med en dykker-shop ud på et par dyk. Et af dem et natdyk forhåbentlig med Manta Rays (Djævlerokker!). Så efter vores første dyk med massere af farverige trope fisk, ventede vi på solnedgangen og hoppede i vandet igen i skumringen. Dette er et meget populært dyk, så der var en del dykkere i vandet. De forskellige dykker-shops er efterhånden trænede i at lokke de store Rays frem: De sætter et par stærke lamper under vandet og lader dem lyse op med overfladen. Al lyset tiltrækker massere og massere af plankton i vandet. Manta Rays er en af de hav-organismer som ser mystisk og farlig ud, men er totalt vegetar og spiser kun plankton ved at filtrere vandet. Så hvis der er meget plankton, vil de komme frem og svømme rundt og filtrerede det. Så vi (alle dykkerne) satte os rundt om lysene og ventede. Det føltes næsten som en mystisk kult: 30 dykkere sidder i den mørke vand i en cirkel omkring et par lysene fakler og venter. Et af de mest larmende dyk jeg nogensinde har været på! Når så mange trækker vejret gennem deres regulators og blæser deres luftbobler ud kan det høres. Efter laaang tid på bunden dukkede der endelig en Manta op. Den kom pludselig glidende gennem skyggerne i vandet. De store vinger får den til at ligne en rovfugl og helt elegant manøvrer den sig hen til vores projektørlys. I en lille bue dykker den ned i lyset for i samme glidende bevægelse at rette sig op og glide tilbage i skyggerne, hvor den var kommet fra. Majestætisk og fuldstændig ligeglad med de 20 dykkere der prøvede for alt i verden ikke at holde vejret mens den gled forbi (man må ikke holde vejret på Scuba, hvilket kan være svært i sådanne situaitoner!).

Orangeband surgeonfish

Pencil seaurchin

Manta Rays var et must på Hawaii, og den anden er selvfølgelig vulkanen! Island of Hawaii er meget aktiv, og man skal derfor selvfølgelig til Volcano National Park! Jeg havde lejet en fancy hvid Nissan med soltag og det hele, og cruisede tværs over øen til Hilo (øst-siden). Det var en spøjs tur over vulkanen med et landskab der skiftede mellem store åbne sletter med græs og buske sporadisk groende ud af det mørnede lava-sten, til store sletter med sort bart størknet lava og ikke en eneste plante, vidne om hvor nyt det lava må have været! Så snart toppen var krydset skiftede klimaet og landskabet markant fra tørt og øde til fugtigt og fyldt med store og små træer og farverige blomster. Vestsiden af øen for næsten ingen vand og har konstant fare for steppebrande, mens øst-siden og Hilo er at af de vådeste steder på jorden. Det hele blot adskilt af en enkelt bjergtop. 

I Hilo stoppede jeg for frokost og tjekkede et par vandfald ud. Men det var jo ikke derfor jeg var kørt den vej over, og jeg fortsatte hurtigt ned til Volcano National Park. Og det første jeg gjorde var at køre direkte op til “The Big Crater”. Og nogen gange er man jo bare skide heldig! Lava niveauet er meget skiftende og nogen gange kan man ikke se andet en lidt røg. Men boy-oh-boy kunne man se lava nu! Det boblede løs og man kunne se hvordan små eksplosioner fik det til at sprøjte lava op langs siden af krateret (man står ret langt væk så ingen chance for at blive ramt af noget). Det var helt i gennem utroligt at se det med ens egne øjne! Flydende sten i en helt klar orange farve. Jordens indre så tæt på! Jeg blev til mørket faldt på hvor man virkelig kan se farverne og det varme lys der får hele krateret til at lyse op. Det var helt vildt. Kun 1-2 km væk fra noget så magtfuldt! Og det stoppede ikke engang der!

Lidt lava

Lidt lava i et stort krater

Tidligt næste morgen (efter at have nydt complimentary breakfast på mit lille hotel: en halv papaya brugt som skål for youghurt med mandler og macadamia nødder) kørte jeg helt ud til kanten af parken. Helt ud til vandet. Det var en vildt tur gennem det øde vulkan landskab. En del af turen var gennem lidt lav skov med massere af fugle. Men så snart jeg var ude ved havet og den store lave-slette blev det helt stille. Med alt det nye lava er der ingen træer og ingen fugle. Jeg ville vandre ud til det sted, hvor lava flyder direkte ud i havet gennem underjordiske tunneller. På grund af risiko for pludseligt lava flow er det meste af vejen dertil lukket, og man må vandre de 8 km ud til stedet. Men det gør jo ikke noget - så er der færre tosser derude!

Efter en meget ensformig gåtur på sort grus (lava-grus) gennem et øde landskab af sorte snørklede sten kom jeg til enden af vejen og en hel masser advarsler: “Toxic sulphuric fumes - do not approach if suffering from astma or other lung disorders”, “Warning: hot lava, toxic fumes, steep cliffs, rough surface”. Jeg fortsatte selvfølgelig.

Snoet størknet lava

Efter en besværlig tur klatrende og hoppende over den ulige lava slette kom jeg endelig frem! Og gemt i en tyk sky af damp kom en klar rødorange stråle ud i havet. Selv fra den sikre afstand kunne man høre det syde og engang i mellem en lille eksplosion af lavaen der størkner så hurtigt at det knap selv kan følge med. Kun 500 meter fra flydende sten! Helt utroligt. Og det stoppede ikke engang der!! 

På eget ansvar kan man i princippet gå hvor hen man vil på den store lava slette. Så hvis man nu for eksempel spotter et område med massere af damp, så kan man jo gætte sig til at det område må være varmere. Og hvis man så går ud efter det og nærmer sig forsigtigt, ja så pludselig står man lige ved siden af lava! Så tæt på at et forkert skridt eller lidt overbalance kunne få en til at falde på hovedet først i det flydende orange materiale. Så tæt på at man begynder at svede for temperaturen gik fra 25 grader til 35 grader. Ens fødder bliver varme. Og det går op for en hvor fuldstændig urealistisk det er, at Frodo og Sam nogensinde kunne komme så tæt på Mount Doom uden af dø af hede! (Ja sådan noget kan man også tænke over når man står der - geek!). 

Helt vanvittigt kan man bare stå og kigge på an orange sprække i stenene blive større og større indtil den pludselig åbner og orange lava strømmer ud. Mens det langsomt kryber over overfladen knitre det og sprækker mens det størkner. Og man står bare der og glor. Noget så farligt, magtfuldt og utilregneligt som lava er mindre en 1 meter fra mig! Fuldstændigt vildt!! 

Så begynder man at blive lidt bekymret, og tænker det nok er en bedre ide bare at komme tilbage til sin bil. Noget mere forsigtigt klatrer man ud fra lava sletten og går de 8 km tilbage langs den lange sorte grusvej. Stadig fuldstændig benovet over at have set noget så vildt så tæt på! 

Efter mine to dage i Volcano kørte jeg tilbage til Kona og fløj til Honolulu. Tid til det der arbejde. De næste dage i Honolulu gik med at lytte til foredrag om dagen, barrikadere sig med en paraply mellem alle stormene og drikke pina coladas om aftenen. Det var et virkelig spændende møde og jeg fik præsenteret noget af mit eget arbejde. Jeg havde også mange interessante møder med spændende forskere - man må jo networke lidt når nu man snart er færdig og skal lede efter en Ph.D stilling. Men mere om det senere! 

Honolulu Convention Center

Jeg sluttede turen på Kauai (den nordligste ø), hvor en fra vores lab-gruppe er vokset op. Hun havde inviteret alle der havde lyst til at komme over og bo et par dage. Så det var helt perfekt med et par dage med en lokal guide! Vi tog på en snorkeltur, en lang dag på stranden hvor vi bare dasede og drak øl, og en tur til et flot vandfald hvor vi vandrede ned langs en meget mudret og stejl sti for at hoppe i det kølige vand (nok 21 grader, men i følge den lokale var det “freezing” - vikingen var ikke enig).

Alt i alt en helt fænomenal tur til Hawaii! Som altid ønsker man sig mere tid. Der var massere af vandrestier vi desværre ikke kunne gå pga regn. Men det må bare blive næste gang! 

Øl-smagning på Kauai Brewing Company

Kauai kaffe plantage