Forår bringer frisk luft og nye udfordringer

Åh du skønne forår! Smukke, dejlige, lækre, lune, fantastiske forår! Du har været savnet! Man har lyst til at kaste sig ud i et glædeligt forårsskrig, som kan runge ud over de åbne vider, ud til alle forårsfuglene og små murmeldyr rundt i krogene. Det giver muligvis ikke det helt samme evige ekko ud over Vanløses hustage som ud over de disede fjelde og skove i Sverige. Og måske nogle af naboerne ikke vil være enige i denne form for forårsfejring. Selvom alle nok ville have godt af at få råbt vinterens stivhed og støv af sig. Få råbt de mørke frustrationer af sig og komme af med den tunge luft i lungerne. Starte den nye lyse sæson med ny ilt og ny energi. En krop og et sind som er nulstillet og klar til nye udfordringer. En krop, hvor ledene varmes i gennem og knirkende kan komme i gang igen efter de mørke måneders stillestående liv. Et sind, som er renset for de kolde og våde vinteraftener og klar på nyt lys og ny energi. Forår er startet på nyt liv. Nye skud, nye blomster, nye frø, nye unger, nye hobbyer, nye udfordringer, nyt liv. Selvom vinteren i denne omgang ikke har været så hård, kold og bidende som den kan være, så har den stadig været lang og mørk. Det tiltagende lys og stigende varme rammer lige ind i maven, som en ordentlig mavepuster, og får en til at åbne øjnene og suge livet til sig igen. Du kære forår - du har været savnet!

Det er herligt når man kan ane lysegrønne skygger på buskene omkring sig, og se alle de små forårsblomster titte frem. Farver, farver, farver. Når man går forbi det tykke gule tæppe, går man gennem en mur af duftende aroma. Det er lige før man kan forestille sig den summende lyd af bier og fluer, der kunne sværmer om den søde nektar. Det er dog stadig lidt for tidligt for de små blomsterbier. Men der går nok ikke længe nu. På stierne omkring en er et mylder af liv; hunde med ejeren - eller ejere med hunde? Nyudklækkede mødre med pludrende barnevogne, grinende børn på legepladsen, og bedsteforældre med deres forsigtige formandinger. Dem kommer de nok ikke langt med - børnene er ramt af Det. Det der kan få os alle til at løbe i gadedrengeløb ned af stien. Det der gør, at man cykler storsmilende afsted i morgentrafikken. Det der giver energi til at komme op kl 5:30 til en morgenløbetur i solopgangen. Det der gør, at man ikke bliver slået ud af det mindste og har lyst til at smide den store jakke og finde stropblusen frem. Foråret er over os. Forårskulleret har ramt os. 

Kulret: Adjektiv, afledt af kuller. Betydning: Uden fornuft og virkelighedssans, ofte midlertidig.

Jep det lyder bekendt!

Selv de små bykatte bliver ramt af forårskulleret og slikker solen og varmen til sig. Mon ikke de længes ud efter de pippende fugle der flyver rundt og provokerer? Eller mon den sidder og tænker over den mærkelige verden, der ligger lige foran den, som den ikke kender til. Hvad er det for nogle lyde? Hvad er det for nogle dufte? Måske den bare er irriteret over den høje musik i lejligheden og demonstrativt vender ryggen til sin ejer. Eller måske den dagdrømmer om at være en stor farlig puma i et vildt og ubeherskeligt landskab - langsomt snigende sig ind på et intetanende bytte.

"Oh how I wish I was a big mountain lion living in the wild - sigh"

En lille pollenspreder prøver at rense benene.
Sådan går det når man leger i blomsterne!

I det skønne forår kunne der også startes op på en ny og spændende hobby: Fiskning. Der fandtes nemlig en Type, som skulle være i Helsingør og lave forsøg i en hel uge. Men prøverne skulle tages med 12 timers mellemrum, hvilket gav nogle meget lange arbejdsdage. Som underholdning tænkte Typen: "Hey, vejret bliver godt og forårsagtigt - måske jeg skulle tage en fiskestand med?!". Typen fik investeret i et fisketegn og tog den gamle, røde fiskestang med sig under armen. Godt nok havde man kun fisket én gang før, men det skal jo starte et sted!
Og ud røg linen, og ind blev den trukket. Og ud røg linen, og ind blev den trukket. Og ud røg linen, og der røg blinket. Satans! Nyt på. Ud røg linen, og ind blev den trukket. Ud røg linen ...

I det fantastiske solskin kunne man helt glemme tiden og bare stå. Stå og nyde solen, blæsten og stilheden. Det er helt utroligt afslappende og meget zen at stå på den måde, og bare se linen ryge langt ud og på mystisk vis komme tilbage i spolen. Typen var selvfølgelig ikke alene på sådan en flot dag; den ene lille fiskekutter efter den anden tøffede stille forbi. Scandlinesfærgene pendlede trodsigt frem og tilbage mellem Helsingør og Helsingborg, og gav til tider alle et chok når de blæste i hornet.

Glad fisker-type

Den første dag var der ikke megen fangst. Typen mestrer ikke just fisker-kunsten endnu. Men noget kom der dog med ind på krogen:

Hvordan det lykkedes at spide en reje, vides ikke. Måske det var en selvmordsreje? Fast besluttet på ikke at ende livet i en fiskemave. Måske den var meget træt? Den lå og tog middagslur og så slet ikke krogen komme hvirvlende gennem vandet? Måske en dykker svømmede rundt i vandet og ville lave en lille joke? Eller måske Typen bare er helt vildt sej til rejefiskeri? Mysteriet vil forblive uløst, men Typens første fangst er foreviget. Hvilken stolt jæger!

Nogle fiskere havde dog lidt bedre held med sig, hvilket viste sig i hæren af måger der skrigende forfulgte de store kuttere. Her var der altså nogle rigtige proffer!

På anden dagen var vejret lige så skønt. Vinden lå faktisk bedre, så linen fik ekstra hjælp når den blev kastet. Typen, der jo ikke havde så meget held med sig dagen før, tænkte, at det måske ville være smart at få lidt assistance. Efter at have stået en times tid og nyt solen og kastet ud og hevet ind, kastet ud og hevet ind, så man ud af øjenkrogen, at der stod en fisker 20 meter længere ned af pynten, og han halede den ene fisk efter den anden ind. Det var lige godt satans! For at lave lidt research gik Typen hen for at se, hvilke nogle spændende fisk manden mon havde fanget. 

"Der er en hel stime Sej lige ud for her! Du kan ikke undgå at fange dem," sagde fiskeren

"Men nu er jeg jo lidt ny i det her - kan jeg fange dem med det her?" Spurgte Typen og viste stang og blink frem.

"Njarh det kunne måske godt blive lidt svært, du skal have noget meget tungere på, så dit blink ryger helt til bunden, også skal du passe på tangen på bunden. Jeg har fanget nok, tag du bare min plads!"

Skønt, tænkte Typen og kiggede ud over vandet, hvor fiskeren havde peget. Mystiske hvirvler afslørede, at der helt sikkert var en stime fisk derude. 

"Du skal kaste dit blink helt derud - helst nogle meter efter hvirvlen, også bare træk den ind," fortalte en anden ældre fisker ved siden af. "Her du! Du kan låne et af mine blink - det du har er alt for let. Nu skal jeg vise dig, hvordan du skal binde det på. Så burde det ikke ryge nogen steder. Sådan, prøv du og kast!" Typen var meget glad for al den hjælp - nu kunne man måske endelig lære at fiske ordentlig! Ud røg linen - ikke det flotteste kast, men næsten i den retning, det var tiltænkt.

"Hm, nu er det jo ikke fordi, jeg vil blande mig," begyndte den ældre fisker forsigtigt, "men må jeg ikke godt vise dig, hvordan du bør kaste linen ud?" Satans, tænkte Typen, er det virkelig så slemt!? Den ældre fisker viste, fortalte og demonstrerede. 

"Ja, ja, ja - allerede meget bedre! Kan du se hvor meget længere, du får den ud nu?"

Sådan! Nu skal de skide fisk bare bide på krogen! Ud og ind. Kom nu næste gang. Ud og ind. Nu må den være der. Ud og ind. For fanden da! Ud og ind. Mon der er noget galt med krogen? Ud og ind. Ej nu fangede han noget igen. Ud og ind. Nu må det da for helvede være min tur! Ud og ind..

Fiskning er sværere end det ser ud til!

Efter en frustrerende halv time - stadig ingen bid, skulle Typen snart tilbage til laboratoriet. En kutter kom forbi - en af den ældre fiskers bekendte så det ud til. Han havde været ude på en stor båd hele dagen, fortalte han den ældre fisker, og de havde bare hevet den ene store torsk efter den anden op (jaja, du skal bare blære dig), ville han mon have 2 stk? To kæmpe torsk blev kastet op på stenene. 3 kg og 5 kg. Hold da op! Store flotte fisk. 

"Du kan da tage den ene," udbrød den ældre fisker glad, "jeg har meget mere, end jeg kan slæbe i forvejen, og er du klar over, hvor lang tid det tager og rense dem? Nej du, det bliver lille mutter nok ikke glad for, hvis jeg slæber begge med hjem! Snup du bare den ene!"

Orv manner! En hel kæmpe torsk! Nu var det jo næsten som om, man faktisk havde fanget noget! Sådan en flok gamle fiskere er nu nogle søde gutter!

Nu var gode råd dog dyre. Typen havde ikke just forestillet sig at kunne slæbe en fisk på 3 kg hjem, højst en lille sild eller sådan noget. Når man ikke har det største køkken, og det køkken faktisk ikke har nogen vask, så virker det en anelse uoverskueligt at skulle rense sådan et krabat hjemme. Der måtte derfor kaldes på assistance fra en anden gammel fisker.
Med gode råd fra sidelinjen, en skarp kniv og en youtube video i baggrunden, gik parteringen i gang. Og det er sådan set ganske underholdende for en biolog og nørd! Pludselig blev der blotlagt nogle flotte nyrer, en stor fin lever, luftblærere, ganglioner, hjernen, lidt tarm, flotte røde gælder mm. Ud over det bar den på 0.5 kg rogn, som nu bare venter på at blive kogt. Mums-filibaba! Selv når man ikke kan finde ud af at fiske, kan man åbenbart godt komme hjem med friskfanget fisk!
Næste gang bliver det en stor flok hornfisk der skal parteres. Og næste gang har vi selv fanget dem! Sæsonen er lige om hjørnet. Det er skønt, at det endelig er blevet forår!

Af med hans hoved!

Fine røde gæller skjuler hjernen der ligger som en lyserød klump bagerst