21. december 2014

Ved at være jul ..

November og december fløj jo bare forbi! Tiden går alt for stærkt herovre..

I november blev jeg færdig med mit dykkerkursus, og kan nu kalde mig selv både Rescue diver og Teacher assistant! Nu er næste mål at blive Scientific Diver, så jeg kan få lov at lave feltarbejde med universitetet. Det starter dog ikke før til foråret, så indtil skal jeg bare dykke lidt for sjov! Jeg ruinerede min konto i sidste weekend og købte alt mit gear! Det var på tilbud så det skulle man jo. Så nu er jeg fuldt udstyret! Jeg glæder mig til at komme ud og få det prøvet af! Desværre har forholdene ikke været gode den sidste uges tid, så jeg må vente til efter nytår.

Så var det jo Thanksgiving i weekenden før december. Mig og Kyle (mest Kyle) havde planlagt den helt store thanksgiving menu. Der skulle være det hele, så jeg kunne få lov at opleve en en thanksgiving middag, og så Kyle kunne få lov at spise en masse god mad! Uheldigvis faldt Kyle på cykel dagen før og brækkede sin hånd! Meget uheldigt! Jeg ville dog stadig gerne have god mad, så vi besluttede, at vi ville lave en stor Thanksgiving diner alligevel - så måtte Kyle bare guide mig til hvad der skulle gøres. Så vi var oppe og købe ind på Thanksgiving dag, hvilket viste sig at være en god ide for det meste af maden var allerede kommet på tilbud. Men vi fyldte vognen med kalkun (en hel selvfølgelig), sweet potatoes, kartofler, brød til stuffing, spinat, tranebær, græskartærte, croissanter og god vin, og så var det ellers bare med at komme hjem og komme i gang med middagen!
Så jeg fik lov at håndtere den gigantiske kalkun ! Jeg følte mig lidt som Mr. Bean, når han prøver at håndtere monsteret. Jeg huskede dog at tage mit ur af, inden vi gik i gang! Men jeg fik smurt den godt ind i krydderier, og vi puttede massere af smør (rigeligt med smør!) under skinnet så den ville holde sig god og saftig! Indmaden kom i en gryde og blev kogt til sovs-fond. Jo jo, vi lavede skam det hele fra bunden! Så satte vi tranebær over til tranebærkompot og begyndte på det famøse "stuffing". Vi fyldte ikke kalkunen med, fordi Kyle mente det ikke ville være godt, hvis vi nu ikke fik det gennemkogt ordentlig på den måde. Så vi lavede det bare ved siden af. Jeg havde først tænkt at stuffing var ligesom den fantastiske fars, som mor putter i sin kalkun, men stuffing til Thanksgiving består af brød. Brød blandet med løg, selleri og champignon, blødt op i kyllingefond og æg og så bagt i ovnen. Jep, jeg var meget skeptisk !!! Lyder ikke ligefrem vildt fantastisk, og det så meget suspekt ud da alle brødcrutonerne lå og søbede i fonden. De er skøre de amerikanere! Men Kyle påstod at det var det bedste ved hele middagen, så jeg måtte jo vente og se. Så gik vi ellers i gang med kartoffelmosen, kom sweet potatoes i ovnen så de kunne bages, varmede spinat og lavede sukker glaserede gulerødder (samme koncept som brunede kartofler, bare med gulerødder) og gik i gang med den gode sovs. Og så var vi ellers ved at være klar til Thanksgiving middag!
Så vi endte med en kalkun, kartoffelmos, bagt sweet potato, stuffing, lun spinat, glaserede gulerødder, sovs og brød også selvfølgelig græskartærte til dessert. Til to. Mums ! Det smagte jo helt som jul! Og jeg måtte jo så indrømme, at det mystiske brød-stuffing faktisk var ret godt ! Også var det jo skønt at have køleskabet fyldt med rester hele weekenden og ugen efter.

Ikke helt rolig ved situtationen!
Stuffing in the making!
Den endelig Thanksgiving middag

Jonette kom forbi i Thanksgiving weekenden, og vi var inviteret op til en late thanksgiving diner hos hendes chef. Det var dog mad i en helt anden kaliber end det mig og Kyle havde bikset sammen (selvom det nu var ret så godt!). I hvert fald mængde mæssigt. Der var både ris, kartoffelmos, bagt sweet potatoes, sweet potato mos (med skumfiduser på toppen !), 2 kalkuner, en skinke, 3 salater, 5 forskellige tranebærsovse, 2 slags jello, 3 slags brød også 5 forskellige kager til dessert.. Også var der selvfølgelig serveret ost og snacks inden vi overhovedet skulle spise..

Thanksgiving middag a la overdrevet!


Den første uge i december tog jeg så på feltarbejde for at indsamle data til mit bachelorprojekt. Så der gik turen til Carlsbad i sydcalifornien, hvor vi skulle indsamle data hele ugen ud fra en lille båd. Det skulle så dog vise sig at være den uge, hvor den første vinterstorm kom ind fra havet, så det blev en meget regnfuld og blæsende affære. Men det var sjovt at være afsted og lave noget andet, og fedt at være kommet i gang med mit projekt! Det var dog også en hård uge med meget arbejde. Efter at have været ude og samle prøver i 7 timer, var det tilbage på motellet og filtrere dem og pakke dem ned, så de kunne komme tilbage til universitetet og blive analyseret. Så vi havde vores egen lille kemi-station sat op på hotellet og flere af gæsterne kiggede mistroisk på os. De var nok overbeviste om at vi lavede methyl-amin som i serien Breaking Bad.
Vi havde først tænkt at tage ned til San Diego i weekenden efter og tage lidt impulsiv ferie, men folk var blevet en del forkølede af al den regn (det er vi jo ikke vant til), og vi havde sådan set alle sammen eksamener på vej, så vi tog hjem i stedet.
Jeg fik dem dog overtalt til at stoppe i Solvang på vej tilbage, da byen praktisk taget ligger lige på vejen (hvis man kører den rigtige vej ;) ). Så vi holdt et par timers pause i den mystiske overjulede "danske" by. Det var meget sært! De solgte flettede julestjerner og julehjerter for kun $1 ! Novra et godt tilbud! Det så lidt mere hollandsk ud end dansk, men alt stod både på dansk og engelsk, og der var bagere på hvert hjørne, så det var jo næsten som at være hjemme! Jeg fandt et bageri der solgte "ægte æbleskiver", og dem skulle vi jo have - det var jo december! De smagte ikke rigtig som æbleskiver, men det var tæt på! De havde formen og flormelisen, så det var ikke helt galt. Vi gik så fra bageri til bageri for at finde den der så bedst ud, så vi kunne få en ægte "danish" (som de stadig ikke har fået oversat til Wienerbrød, så det var lidt en ommer!). Så fandt jeg en lille kiosk der havde alt muligt importeret fra Danmark, så der var både pålægschokolade, rødbeder, remoulade og makrel i tomat. Jeg kunne ikke modstå fristelsen og købte en dåse makrel i tomat (kun $8 - rent røverkøb!) og en god dansk ost. De meste ost herover er rimelig kedeligt (hvert fald skæreosten), så jeg fik mig en +45% skæreost fra Thy ! Mums !
Også spiste vi på det lokale bryggeri og fik en rigtig god juleøl og "danske retter". En fik frikadeller, en anden medisterpølse og jeg tog flæskestegen (uden svær - tsk,tsk ikke i orden!) med rødkål. Det smagte til gengæld rigtig godt!

Feltarbejde i regn og blæst!

Den meste greased burger jeg nogensinde har fået!
Det eneste grønne var løg og de var friturestegte!

Arbejde på båden

Rundetårn i Solvang er blevet omdannet til et pizzaria.
Måske de skulle overveje det i Kbh?

Super tilbud på julepynt!

Arh-men dem skal jeg da eje!

Man skulle virkelig tro jeg var i DK her!

Vise ord fra Solvang

Så gik vi ellers ind i de to sidste uger af quarteret, hvilket betød en uges undervisning og så eksamentid. Det eneste der rigtig skete i de to uger, var jeg læste sådan rimelig meget non-stop. Jeg tog mig dog tid til at tage på scuba-udsalg og købe mit gear og bage vanillekranse og jødekager! Det var jo ved at blive jul!
Så er vejret skiftet til det mere dramatiske, og vi fik en stor vinterstorm ind over Bay-area for en uges tid siden.. Det resulterede i 9-10 cm regn inde i landet ved Jonette og nok omkring end 20 cm i Santa Cruz.. Det var en ret intens dag! Også kan man på ingen måde regne med vejrudsigten mere.. Jeg tjekkede den inden, jeg skulle op på campus, og den påstod der var 3% chance for regn senere. Jeg tog chancen og tog min cykel med til campus, så jeg kunne komme hurtigt hjem. Da jeg var færdig med min eksamen og skulle på vej hjem, var der lidt regn i luften, hvilket dog er lidt normalt oppe på campus, så jeg tænkte det var fint. Det endte dog i et regulært skybrud på vej hjem, hvor guderne lod deres 3% vrede falde på de 10 min det tog mig at komme hjem! Jeg kunne hælde vand ud af mine sko da jeg kom hjem! Så lesson learned: Don't trust the weather report!
Men så var alle eksamerne pludselig ovre og alle var på vej på juleferie. Alle fra huset tog hjem her i julen, så jeg er draget til Central Valley og bliver nu forkælet hos Jonette og Ron. Der er bagt massere af småkager her, både vanillekranse, brunkager og pebernødder, så det bliver vist en god dansk-californisk jul i år!
Det regner end del mere i Santa Cruz nu
Den stakkels julemus blev fanget af panda-mafiaen

Vandet er blevet en del mere råt!

Åh makrel!

Så er der scuba gear :D

Også var man ude og løbe også var der lige en flok delfiner.. 




2 kommentarer:

  1. Kyle og jeg ;) og så nogle andre fejl der også skal nævnes... Gæt selv 😜 håber du nyder din juleferie kh kir

    SvarSlet
    Svar
    1. Dronningen sagde mig og prinsgemalen i en nytårstale så jeg må også ;) Men jeg har gennemlæst det igen :b Kommaer er dog et mess det må i leve med :b

      Slet