Times: Første uge i California

Så er den første uge i Californien ved at være slut. En meget begivenhedsrig uge!

Det er jo selvfølgelig ikke muligt for mig at rejse uden problemer, så da jeg ankom i Frankfurt lufthavn sidste onsdag kl. 8:30 og skulle til at boarde mit fly til Seattle, var det da selvfølgelig overbooket! Og da Condor Air åbenbart er et meget ringe flyselskab (undgå dem!) nægtede de mig adgang på flyet – selvom jeg havde mit boardingpass og det hele, og sendte mig afsted for at blive booket til et andet fly. Mange tak Condor - ikke den dejligste morgen i Frankfurt. Det lykkedes dem dog heldigvis at sende mig med et Lufthansa fly 6 timer senere, så jeg kom da heldigvis afsted samme dag. Eftersigende modtager jeg også en check på tidspunkt med 600€ kompensation (den er dog ikke dukket op endnu). Og det er jo også en slags penge, så den ser jeg frem til! Men i stedet for 17 timer tog turen herover 32 timer (blev da også lige 1.5 time forsinket fra Denver til Sacramento pga. uvejr i Reno).. Så jeg var ret smadret, da jeg endelig landede i Sacramento kl 11 om aftenen! Heldigvis ikke nogen stor lufthavn og min bagage var kommet med hele vejen på trods af diverse flyskift og ændrede ruter. Også var der ellers et lift parat fra Sacramento ud til landet i Californien.

Så jeg kunne vågne op til blå himmel, 30 grader og en meget eksotisk have! Her er både granatæble, fersken, nektariner, abrikoser, mandler, valnødder, græskar, figner. Blå, gule og orange fugle, små firben, frøer og mine yndlings: små kolibrier. Så jeg har brugt en del tid på bare at kigge rundt i haven her på Highway4. Også er der selvfølgelig de tre fantastiske lamaer!

Granatæble in the making

Jeg fik dog kun en enkelt dag til at kigge rundt i huset for allerede fredag pakkede vi telt-traileren sammen, smed kajakerne på taget af trucken og kørte op i bjergene. Det er jo ”kun” en tur på 3-4 timer, så det var jo ikke noget problem lige at smutte derop. Så vi kørte op til et dejligt, lunt lille camp-site mellem duftende store nåletræer – Spicer Meadow Reservoir; elevation 7000 feet. Super lækkert sted med mange sjove amerikanske typer! Der blev BBQ’et og drukket øl, når man ellers ikke lige var ude og fiske. Næste morgen satte vi (mig og Jonette) kajakkerne ned i en blikstille sø og roede afsted. Det var ret fedt at sidde i midt i en bjergsø i 2 km højde og stadig have store bjergtoppe omkring en. Vi roede hele vejen fra den ene ende til den anden og kravlede op på bjergsiden, hvor vi sad og fik lidt friske ferskner fra haven. Så roede vi tilbage igen i dejlig meget modvind. Det var lidt hårdt for nakken og armene, når man ikke har siddet i en kajak i 10 år. På vej tilbage begyndte alle tordenskyerne at samle sig over bjergene. De samler sig hver dag omkring middag, og hvis man er heldig går de udenom en, og hvis ikke får man heftige byger. Vi undgik heldigvis bygerne, selvom vi fik lidt travlt med at komme i land. Knap så sjovt at sidde på en stor åben sø med en tordensky lige over hovedet.

Diskret gæst på camp-site

Lav vandstand. Normalt åbenbart 2-3 meter højere

Fersken-pause udsigt

Om aftenen fik jeg endnu en lektion i amerikanernes mystiske forhold til distancer: Vi havde ikke taget så meget mad med, så vi skulle finde et sted i nærheden at spise. Så hvorfor ikke kører over bjergpasset ind til Minden i Nevada for en burger? Det tager jo ”kun” omkring 2 timer på en lille, smal, snoet bjergvej. Det er da ikke noget problem! Så afsted med os op til route 88 og over på den anden side af bjergene. Det var en virkelig flot tur gennem passet med udsigt ud over bjergene. Det var desværre ret skyet, og flere steder må det have regnet ret heftigt for de små normalt ret udtørrede bække var nogle steder meget fyldte med mudret vand fra klippesiderne.

Men ind i Nevada kom vi og fandt ind på Mindens store casino som selvfølgelig har en stor restaurant til både gamblere og familier. Her fik jeg så min første rigtige amerikanske burger – og ikke nogen skuffelse her! Herefter tilbage på 88 og over bjerget på en nu meget mørk lille snoet bjergvej.

Søndag pakkede vi traileren sammen og kørte op til en lille vandresti, hvor vi efter en lille times gang kom op på toppen af et bjerg, og havde en flot udsigt ud over søerne i området. Det var virkelig en flot tur med masser af vilde blomster, fugle og sommerfugle. Da vi var på toppen begyndte skyerne dog at samle sig igen, så turen ned gik lidt hurtigt. Herefter kørte vi hjem igen til et dejligt bad og gode stole. Nede i Valley var der selvfølgelig meget varmt og hverken skyer eller torden.

Spicer Meadow Reservoir

Udsigt over bjergene og Alpine Lake

I går kørte vi en tur ind til Stockton for at kigge på de store supermarkeder. Alt herovre er bare mega stort! Beder du om en lille cola, får du en halv liter, og standard størrelse iskaffe på McDonalds er næsten en liter. Det er skørt! Og supermarkederne er gigantiske! Alt hvad der normalt måske er en type af hjemme, har de her i 20 forskellige smage og størrelser her (f.eks Oreo’s). Det er ret fascinerende! Og elektronik er næsten halv pris. Så jeg er nu en glad ejer af et billigt GoPro Hero3+ balck edition kamera. Glæder mig til at skulle ud og dykke med det!

I går aftes var der familiefødselsdag oppe i hytten i bjergene, og jeg fik mødt en hel del mere af familien herovre. Der var selvfølgelig en stor firkantet kage bestilt fra et eller andet sted og med masser af frosting. Mange her er meget glade for at vandre og lave andre aktiviteter i bjergene, så jeg har lige fået mig en masse nye vandre-buddies, og rigtig mange vandrestier jeg gerne vil ud på! Jeg får slet ikke tid til alt det der studiepjat !! Yosemite venter vi nok med til foråret, hvor der er lidt færre turister og lidt mere vand i vandfaldene. Der har været tørke i et par år nu i hele Californien, så alt der ikke vandes med sprinklere om natten er gult og støvet..

I dag har ellers været en usædvanlig dag med en del regn gennem hele Valley (ikke her) og ”køligt” med små 25-30 grader, men fra i morgen og hen over weekenden vender varmen tilbage med op mod 40 grader og ingen vind.