Wilderness, sweet wilderness ..

Så kom man tilbage/hjem igen til dejlig varme Californien. Ikke skyggen af regn her (endnu - de påstår stadig El Niño år), men masser af sol, blå himmel og gult græs. Jeg har ikke spildt tiden i de første par uger her, men har prøvet at komme lidt rundt og nyde at studie ikke rigtig er gået i gang endnu.

Vi (Jonette og jeg - glad Kir?) landede tirsdag eftermiddag efter den mystiske lange eftermiddag, hvor man flyver fra København ca 1:30 og lander i San Francisco ca 3:30 samme dag. Er man så fløjet tilbage i tiden? Eller har man bare mistet 12 timer af sit liv? Jeg bliver altid super forvirret over de der tidsforskelle! 

Men at køre hjem fra lufthavnen herovre er lidt mere omfattende end at skulle fra Kastrup til Søborg, så først efter 1.5 time i tog og derefter 2 timer i bil (i myldretid!) kom vi tilbage til Jonettes hus på Highway 4. Og så var det ellers mere eller mindre på hovedet i seng. 

For at kurere mine jetlags-tømmermænd (og komme mig over den lidt sære følelse af at have sagt farvel til sin familie - igen) tænkte jeg, at en tur i vildnisset specielt ikke ville være en dårlig ide! Og nu var jeg jo genforenet med min Bølle-Bil, så der er jo intet i vejen for at fræse op i bjergene et par dage! 

Så tidlig torsdag morgen (onsdag blev brugt på at finde den lokale REI - friluftsbutik - og købe dehydreret mad) pakkede jeg bilen og kørte ad Highway 4 hele vejen op på toppen af the Sierras til Ebbetts Pass. Der krydser Pacific Crest Trail (ret lang vandrestri gennem Washington, Oregon og Californien) så den hoppede jeg på og begav mig ind i ingenmandsland. 

Det var en virkelig flot sti, som snoede sig rundt på bjergsiderne, og selvom det gik både op og ned, var jeg allerede så højt oppe, at det ikke var super slemt. Det var dog alligevel en hård tur i den tyndere luft, med jetlag, varm Cali-sol og tung taske på ryggen. 

Turen gik ind til Noble Lake, hvor der var et lille plateau/eng med rindende vand og plads til at slå telt op. Da det var et mere åbent område blæste det desværre også en del, men det lykkedes mig at finde en lille klynge træer og ligge nogenlunde i læ (i hvert fald den første nat). 

Landskabet skifter mellem vulkaniseret sten og granit

Noble Lake

The Sierras

Tilbage i sit rette element..

Middagen bestod af en delikat "Chicken Teriyaki", som jeg lynhurtigt biksede sammen af lidt vand kogt på Jonettes lille gasbrænder. Efter en lang dag i gang på stien, er dehydreret mad bestemt ikke dårligt! Den første aften delte jeg lejrplads med en anden hiker: en pensioneret ældre dame, som i stedet for at arbejde mandag-fredag nu havde besluttet sig for at vandre mandag-fredag (drømme pension!), og så måske bruge tid med sin familie i weekenden (hvis hun altså gad væk fra bjergene den weekend). Så vi mødtes ved "vandhullet" og udvekslede "vandre"historier, mens vi sad med hvert vores vandfilter og pumpede vand i vores drikkedunke. 

Næste morgen tog jeg det dejlig stille og roligt. Jeg havde ikke tænkt mig at skifte camp-site, så jeg havde ikke noget at skulle nå. Omkring middag blev jeg mødt af Jonette, Karen, Jeanie og Debbie der gik samme vandrerute, som jeg havde taget dagen forinden, som en dagstur. Så jeg joinede dem for dagen, og gik med lidt længere sydpå til Asa Lake. Mens de fortsatte ud til Highway 4 igen, gik jeg tilbage til min lejrplads ved Noble Lake. Denne nat var jeg dog ene på lejrpladsen og kunne bare nyde stilheden og vildnisset .. Næsten i hvert fald..

Gourmet middag

Min lille lejr

Noble Lake

I løbet af dagen havde vinden nemlig taget lidt til. Umiddelbart syntes jeg, at mit telt lå okay i læ. I hvert fald hvis det da ikke blev værre ... Åh hvilken sjov nat det blev!
Stadig med en smule jetlag og ærlig talt ikke meget at tage sig til så snart solen går ned (ønsker mig en Kindle så jeg kan have bøger med mig!), tumlede jeg rimelig tidligt omkuld i min sovepose. Ved 11-tiden om aftenen vågner jeg dog af, at min telt ryster og larmer. Blæsten var helt klart taget til! Jeg lå en halv times tid og prøvede at ignorere det, indtil det alligevel blev voldsomt nok til at jeg tænkte, at jeg nok hellere lige måtte tjekke at alle pløkker nu også var slået i jorden og at min taske stadig lå udenfor (ingen taske i teltet - bear safety). Ude i vinden så alt ud til at sidde fast og både taske og Bear Canister var, hvor de skulle være. Jeg kravlede tilbage i posen og prøvede ihærdigt at ignorere vindens hylen og rusken i mit telt. Det skulle nok kunne klare det! Det er jo et nyt telt!
Som minutterne tikkede forbi, var det dog som om, at vinden tillagde sig en ny taktik: I stedet for at blæse kraftigt mere eller mindre konstant, forsvandt den nu helt i 5 bedrageriske minutter, for derefter at vende tilbage som en mur af kuling/storm styrke fra hvad der virkede som alle retninger på en gang i ca 30 sek. I mit stille sind begyndte jeg at overveje, om det måske var det værd at pille lejren fra hinanden og prøve at finde et sted med lidt mere læ. Der var en del der talte imod dog. For det første nærmede klokken sig 1 om natten og jeg var rimelig træt. For det andet, virkede det ikke helt hensigtsmæssigt at tage pløkkerne ud af teltet med en så hård vindstyrke. Hvis det fløj væk, ville jeg først virkelig være i problemer! Og for det tredje, hvad hvis der er alligevel ikke var læ, der hvor jeg slog det op? Så ville hele den manøvre være spildt og det mindre søvn til mig.

I will conquer it all

Det begyndte dog også at gå op for mig, at uanset hvad, ville jeg nok ikke få sovet meget alligevel. Teltet larmede så meget når vinden ruskede i det, at jeg blev vækket hver gang, det faktisk var lykkedes mig at blunde lidt.
Lidt over 1 vågnede jeg dog brat op ved at teltdugen, som normalt er godt 40-50 cm over mit hoved når jeg ligger ned, blev mast fladt ned i hovedet på mig af et voldsomt vindstød, som fik teltstængerne til at knage og bøje. Det gjorde udslaget. Jeg besluttede mig for at flytte lejr! Om ikke andet ville der måske være håb og bare en times mere søvn, og ikke at skulle vågne op og gribe fat om teltstængerne og prøve at skubbe dem den rigtige vej.
Mens jeg rullede min sovepose og liggeunderlagt sammen, talte jeg minutterne sammen til næste store vindstød. Da det var ovre havde jeg ca. 7 min til at få pakket teltet ned, så det ikke fløj væk.
7 min efter var teltet usirligt mast i min rygsæk, sovepose og liggeunderlag spændt fast uden på og med Bear Canister under armen og pandelampen på hovedet, bevægede jeg mig gennem natten hen til nærmeste klynge træer. Efter en kort inspektion af stedet og lyden af endnu en vind-mur, der kom susende ned af bjergsiden, men som dog ikke ramte min nye lille oase, besluttede jeg mig for at sætte teltet op igen og håbe på det bedste. En time efter at være rullet ud af sovepose, kravlede jeg tilfreds ned i den igen. Endelig læ!
I hvert fald i lidt tid.. Halvanden time fik jeg, indtil vinden vendte og jeg lå i ligeså slem vind igen! Udmattet og med få timer til daggry gav jeg fanden i det, håbede på teltet ville holde og red stormen ud. Inden solen var kommet op over bjergryggen, havde jeg pakket teltet sammen, fundet læ nok til at koge vand til en kop te og satte afsted i den kølige og blæsende morgen på vej tilbage til Bølle-bilen.
Vildnisset er nu som vildnisset er bedst: Vildt. Og så må man bare lære at leve efter de præmisser.
Det var skønt at komme ud i bjergene og bjergluften, og spændende (måske lige meget nok) med lidt ekstra blæsende eventyr. Og så er det jo altid fantastisk at komme tilbage til sin hverdagsluksus med et toilet og et varmt bad.

Sierras i solnedgang - Misty Mountains 

Søndag kørte jeg tilbage til Santa Cruz. Det var meget bizart at køre ned gennem byen, gennem mit kvarter, ned af vejen og hen foran huset. Efter 2 måneder i Danmark, havde jeg lige vænnet mig til, at det jo er hjem. Men nu var jeg hjemme igen. Men i Santa Cruz. Alt for mange steder jeg kalder hjem, tror jeg. 

Det var nu skønt, at alt føltes så velkendt og hjemligt, og det var rigtig dejligt at komme hjem til mine housemates og pakke mit værelse ud igen (og have mere en to sæt tøj!). 

Jeg er tilbage på campus - nu med kontor - og er ved at forbedre mig til studiestart og feltarbejde. I næste uge står den på uge i Carlsbad med dykning, prøveindsamling og filtrering. Det har været lidt vildt at skulle planlægge og holde styr på det hele, og jeg føler mig meget voksen og seriøs, at jeg sådan selv lige planlægger feltarbejde og holder styr på tropperne. 

Ud over det så har jeg været heldig nok til at få et TAship (hjælpelærer/tutor job) i første quarter, så jeg har fået betalt en del af min studieafgift og får dejlig meget løn! Så det har jeg straks brugt som undskyldning til at købe mig en fantastisk racercykel! Det er virkelig meget sjovere at køre op til campus på den! Jonettes gamle cykel, som jeg ellers har lånt indtil videre, har jo fungeret, selvom jeg synes, at jeg har haft lidt ondt i knæene nogen gange. En hurtig tur med målebåndet afslørede dog hvorfor: Min nye cykel (som passer perfekto!) har et stel på 61 cm. Jonettes er 50 cm (!) 

Men nu racer jeg rundt på mit awesome Sorte Lyn. Eneste bagside lige nu er, at den er så flot og ny at jeg ikke har lyst til at stille den nogen steder! Den må godt lige blive lidt mere støvet inden den skal stå ubevogtet foran SafeWay!

Det Sorte Lyn 

Campus er næsten øde - bortset fra disse små skurke

I sidste weekend var det "helligdag" om mandagen (Labor Day), så vi var et par stykker der syntes, at det da skulle udnyttes! Så mig og tre piger fra studiet tog på "girls-weekend-out" med vandrestøvler og telte! Turen denne gang var dog i lokalområdet i Santa Cruz Mountains. Vi startede ud i to biler og kørte først alle sammen lidt nordpå på Highway 1. Ca 30 min fra Santa Cruz parkerede vi så den ene bil, og kørte i samlet flok hele vejen tilbage og en time længe op i de små bjerge rundt om Santa Cruz. Oppe på toppen i Castle Rock Statepark startede vi så vores hike. Denne sti hedder Skyline to the Sea, og som navnet lidt hentyder går den fra toppen af Santa Cruz Mountains ned til Pacific Ocean. En "lille" tur på en 50-60 km. Vi havde to overnatninger på turen, så vi tog den dog stille og roligt ned af bjerget i den varme fyreskov. Det er et relativt populært vandreområde, da det er nemt tilgængeligt og næsten lige ved San Francisco, så campgrounds var også meget luksuriøse med en vandpost og "toilet" (hul i jorden men med vægge omkring). Efter min vildnis tur oppe i the Sierras var det jo den rene luksus! 

Et stykke af stien går langs med en af de små bjergveje og det satte sine makabre spor. Stien går et stykke ned fra vejen af en skrænt, og der er åbenbart et område med nogle specielt væmmelige sving. Vi kom i hvert fald forbi indtil flere bilvrag som på en eller anden måde var torpederet 20-30 meter gennem skoven ned af skrænten. Det var lige til en skrækfilm fra færdselspolitiet! Der kom heldigvis ikke biler flyvende ned i hovedet på os, mens vi gik der! 

Udsigt over Santa Cruz Mountains og Monterey Bay

Natural Heart

Skyline to the Sea

Smadret bil i skovkrattet

Anden nat sov vi i Big Basin Statepark som er et rigtig flot område med store Red Wood træer. Det var om ikke andet endnu mere luksuriøst. Da det er en meget populær park, var der både træk-ud toilet OG en kiosk med is og kolde øl! Da der lige i den weekend var hedebølge i området, var det ret fantastisk at kaste benene op efter en lang varm dag i vandresko og åbne en kold øl! Knap så vildnis agtigt dog at gå på toilet og vaske hænder bagefter. Men det kan man jo godt lige overleve!

På tredjedagen fladede stien lidt mere ud, mens vi tog det sidste stykke ned til vandet. Her stod vores ene bil så og ventede på os, og efter at dyppe tæerne i det kølige havvand vendte vi snuden tilbage mod Santa Cruz. Tre veloverståede vandredage var overstået!

Næsten fremme!

Hiking-selfie

Så nu er der så bare tilbage at få styr på alle de praktiske ting omkring feltarbejde og skolestart, og så går det hele ellers løs i næste uge. Jeg starter timer mandag d 28 og så skal det nok blive rigtig travlt!

I den her uge skal jeg ned og bede om at få et social security number. Så bliver jeg rigtig medlem af klubben og kan få lov at betale SKAT i to lande! Hurra for en fed gevinst! Den er heldigvis latterlig lav herovre, at det nok lige kan køre rundt alligevel.

I søndags tog jeg en ned til Monterey og hoppede i vandet. Nu har fokus jo været mere på at vandre end dykke, og eftersom den kommer til at stå på en seriøs omgang dykning i næste uge, tænkte jeg, at det nok var meget rart lige at have en tur i Californiens vand igen inden. 

Det var en dejlig flot tur med masser af liv og det fik Amager Strandpark til at blegne lidt. 

Det er virkelig fedt at være tilbage til alt mit vilde liv, mine fantastiske housemates og mit seje studie. Jeg savner dog stadig alle hjemme i Danmark og skal lige vænne mig til at folk igen er langt væk. Denne gang dog kun til jul. Der er jo ikke så længe til.

Nu vil jeg i seng, så jeg kan komme tidligt op og tage det Sorte Lyn hele vejen op til campus! Jeg har cyklet derop alle dage, jeg har været tilbage - håber den gode vane kan holdes ved lige når studie starter om man får rigtig travlt!

Kelp og anemoner

Rockfish gemmer sig på stenen

Nature: Because you're worth it!

I løbet af de sidste 10 dage har jeg kun sovet 2 nætter i min egen seng på en blød madras. De resterende nætter har jeg sovet på mit liggeunderlag i et telt i en eller anden skov et sted i Californien. Det har slet ikke været nogen slem uge!

Jeg har sådan set ikke rigtig ferie endnu, men vi lades lige lidt som om!

I sidste weekend tog Wilson, Kyle, Scott og jeg på en lille kort backpacking tur til Yosemite (man siger nemlig aldrig nej tak til en tur til Yosemite!). Vi fyldte den lille sorte Sub (min bølle-bil :D) op med tasker og vandresko og drønede derud af! Vi ankom først til Yosemite omkring midnat fredag nat, så det var på hovedet i seng. Vi camp'ede på et campsite der ligger nord for Yosemite Valley (Tamarack Flat) og blev lørdag morgen vækket af en ranger, der stod klar til at smide os ud. Hele det campsite var åbenbart reserveret til en stor ceremoni blandt den oprindelig indianer stamme, så vi skulle helst fordufte ret hurtigt. Han var heldigvis meget forstående, da vi fortalte, at vi var ankommet så sent, at vi ikke havde set skiltene og at porten til campsitet altså ikke havde været lukket, så vi slap afsted med bare at pakke hurtigt sammen! 

Vores lille tur

Subben er pakket og klar til afgang!

Før vi kunne komme ud på vores vandresti, måtte vi dog hele vejen ned i dalen igen for at hente vores Wilderness Pass (man kan ikke bare gå rundt som det passer en i Yosemite), og sommer sæsonen var virkelig sat ind der! Der var proppet med turister, der vist aldrig havde oplevet fortove eller normal adfærd omkring biler (det var lige før bølle-bilen levede op til sit navn), og alle i alskens kreativt udendørs tøj. Når man har prøvet at være rundt på vandrestierne i dalen, undrer det dog en, hvorfor de alle sammen er klædt på til eventyr, når de bliver i 1 km radius af Visitor Center. Nåh ja, så får vi andre naturen for os selv. Vi skyndte os ud af dalen så hurtigt den 25 miles/hour tillod os og op langs North Rim. 

Vores vandretur gik langs Yosemite Creek og startede fra Yosemite Creek Campground, så vi havde en god lille 1 1/2 times bjergkørsel endnu - hvoraf den sidste halve time foregik på hullet, stejl og snørklet grusvej ind gennem skoven. Jeg fik virkelig øvet mine køretekniske færdigheder! 

Da vi endelig kom frem var det bare på med vandreskoene og så derudaf !

Vores planlagte tur var kun en ca 7 mil lang (11 km - jeg øver mig i at snakke deres sprog herovre) og med kun ca 300 m elevationsforskel (men det hele giver nu mere mening i metric). For en enkel nat var taskerne ikke voldsomt tunge, men med få timers søvn natten forinden og med 35 graders varme blev det alligevel en lidt hård tur! Men flot var det!

Første del af stien gik langs toppen af en bjergskråning så der var flot udsigt over granitlandskab og dale. Efter et par kilometer kom vi ned til Yosemite Creek og fulgte den resten af vejen. Den løb relativt roligt nu, men der var dog en del vand i! Enkle gange gik stien op på ren granit og var markeret med en linje af store klippestykker der lå i en pæn række. Ellers snoede stien sig ind og ud langs den lille flodbred og fyrreskov. 

Skønt vejr til en gåtur!

Frokost i det fri

Yosemite Creek

Vores mål og stop for natten var Yosemite Upper Falls. Og det var slet ikke et skidt sted at lave camp! Vi gik væk fra stien op i en lille lysning og slog lejr, og ca 5 min væk fra lejren kom man til North Rim og kunne se ud over hele Yosemite Valley og se ned på Yosemite Falls.

Det var ret fantastisk og stå helt derude på kanten og se solen gå ned bag granitvæggene og farve Sierra Mountains lyserøde. For så at gå tilbage til sin camp i midten af skoven i total stilhed og se op på den mest fantastiske stjernehimmel man overhovedet kan forestille sig!

For derefter så at pakke alle sine madvarer, toiletsager og andet stads med "duft" i en Bear-Canister (bjørne tønde? En hård plastik tønde med et "sofistikeret" låg så bjørnene ikke kan åbne den) og placerer den 100 m væk fra teltene og håbe på, man ikke lige havde glemt en müsli bar et eller andet sted i tasken "hvis nu" en bjørn skulle komme forbi. Vi så dog ingen tegn på bjørne (ØV! - alle gode gange 4?).

Morgenen efter stod vi op til blå himmel og sol og endnu en varm dag. Nu kom vi heldigvis afsted på stien lidt tidligere, så vi slap for den værste eftermiddagshede. 

På vej tilbage fandt vi et fodspor fra et eller andet stort dyr. Ikke en bjørn men måske en puma eller en stor los. Men det var også det tætteste vi kom på et vildt dyr (ud over en mus og en Blue Jay). 

Varme og svedige kom vi tilbage til Yosemite Creek Campground og fandt den lille Sub i fin stand - ingen bjørne havde revet dørene af (jeg var en smule bekymret). Så vi kunne roligt sætte os ind og køre tilbage til civilisationen igen. 

Skønt med et lille pusterum efter en måneds lange dage og nætter med bachelorskrivning!

Tid til en lur i solen!

Solnedgang over The Sierras

Yosemite Falls

Morgensols-langt-ned-selfie

Vi kom tilbage til Santa Cruz tidlig aften om søndagen, og jeg var straks i gang med at om-pakke min taske. Mandag morgen skulle jeg nemlig afsted til Big Creek med sci-dive til vores endelige dykkerprøve. Så den stod på fire dage mere med camping og lejrbål - denne gang med dykning som en ekstra bonus! Big Creek er en gammel kending som ligger syd for Big Sur som igen er syd for Santa Cruz. Det er et "videnskabeligt" reservat som University of California ejer, så man kan kun få lov at komme ind, hvis man er med et universitet og skal lave "seriøse ting". Det betyder så også, at det ikke er super brugt og har en vildt lækker natur! 

Vi kom derned mandag eftermiddag - 14 mennesker i alt: 10 studerende, 2 instruktører og 2 T/As, kørerende med 1 stor truck med en compressor på ladet og en stor trailer fyldt med vores gear, en anden stor truck fyldt med endnu mere gear, og en van fyldt med mad - og så os klemt rundt hvor der nu var plads. 

Vi satte lejr i Red Wood Camp som er ca 2.5 km fra vandet oppe i dalen og planlagde for de næste par dages dyk. Dette var vores sidste sci-dive dyk og den første dag var til at øve og lære dykkerstedet at kende. På andendagen skulle vi rent faktisk indsamle data om stedet til en "rigtig" database. Så vi skulle have styr på vores ting!

Vi havde heldigvis rigtig gode havforhold (så gode som de nu kan blive i Big Creek) og bølgerne var ikke særlig høje eller voldsomme. Det var nu alligevel en sand pine overhovedet at komme i vandet! Man går fra stranden direkte i vandet og skal svømme ud til en bøje som markerer dykkerstedet. Man kan dog ikke svømme direkte til bøjen, men må svømme i en lang bue uden om for at undgå Kelp og klipper. Stranden er med store og små møg glatte sten, og selvom bølgerne var "små", så er det stadig Pacific Ocean så de er nu aldrig helt små! Så man kæmpede sig ud på de glatte sten med sit tunge udstyr, forsøgte ikke at vælte for så at blive skvulpet rundt af bølgerne på stenene, og forsøgte samtidig at skynde sig, så man ikke holdt alle andre tilbage. Det endte med adskillige blå mærker på knæ og lægge, og en muligvis forstuvet tommelfinger (den gør stadig ret ondt!), og når man så endelig kom i vandet var der lige 20 mins svøm på overfladen gennem Kelp, inden man kom ud til bøjen OG SÅ kunne man få lov at dykke ned og lave sit arbejde. For så at kommet til overfladen igen 45 min efter og svømme 20 min ind og forsøge at komme ud af vandet med bare en lille smule værdighed (alternativet er at skylle op på stranden som en død hvalros og ikke kunne bevæge sig på grund af alt sit gear). Efter en lille times pause er det så tid til dyk nummer 2, og man tager lige hele proceduren igen! 

Det var meget krævende dyk, men det var en utrolig fed følelse at kunne klare dem! Og selvom den første dag med "øve dyk" ikke gik helt så godt som vi havde håbet, så klarede vi alt hvad vi skulle dagen efter! Og så havde man ovenikøbet tid til en lille hike op på klipperne for at se den flotte udsigt.

Så nu er det klaret og jeg er nu Scientific Diver :D 

I midten af den røde cirkel er vores dykkerbøje, den røde
pil er hvor vi går i vandet. Resten er ren udholdenhed!

Et enkelt billede jeg nåede at tage under arbejdet

Big Creek fra en dykkers synspunkt

Blomster med god udsigt

Blomster med den bedste udsigt

Efter en enkel dag tilbage i virkeligheden kunne jeg ikke lige helt overskue alle de seriøse ting igen, så jeg tog revanche fra den weekend, jeg var syg (hvor jeg havde planlagt at skulle ud og vandre med Kyle) og kørte tilbage til Big Sur for en lille hurtigt smuttur! Der er jeg lige kommet tilbage fra i dag og sidder nu med meget ømme ben, en træt ryg og glæder mig til en blød seng! 

Jeg kørte tidlig lørdag morgen (i går) i Subben ned sydpå til Big Sur. Drejede af lige før man egentlig rammer den officielle State Park og kørte op langs Palo Colorado Road dybt ind i skoven: indtil min GPS dame påstod at vejen sluttede og sagde "You have reached your destination", og så lige 20 min længere på den lille snørklede skovvej, der kørte længere og længere op på de små bjerge. Endelig nåede jeg frem til enden af vejen, en lille parkings og campingplads, og kunne parkere min bil og hive tasken på. Til dem der nu allerede sidder og tænker "er du fuldstændig skør sådan at køre ud i vildnisset helt alene?!?!?" så slå lige koldt vand i blodet (for det første ved mine housemates hvad jeg render rundt og laver) og for det andet, så holder der en lille camp-ground-keeper til, som skriver parkerings-permits til en. Så han ved, hvor længe man har tænkt sig at være ude, og hvilken campground man har tænkt sig at gå til. Så efter han havde sikret sig, at jeg havde et kort, masser af vand og ikke havde tænkt mig at lave bål, fik jeg lov at gå ud i skoven. 

Min planlagte rute var en lille tur på 11 km til Pico Blanco Campsite. Første del af turen gik ned af en meget støvet grussti til en stor drenge-spejder lejr for derefter at dreje ind i skoven og blive til en lille bitte stejl sti. Fra parkeringspladsen til spejder-lejren tabte jeg over 500 m i elevation på ca 5 km, som jeg så igen skulle indhente på kun 2 km. Så anden del af turen over den første lille bjergtop var meget hård! Solen kogte ned gennem træerne og stien var helt vild stejl mange steder. Jeg vil vove at påstå, at jeg end ikke svedte så meget i ørkenen i Australien! Tredje del at turen gik lidt nedad igen hen over bjergkammen i et utrolig flot men tørt landskab. Jeg kom til min campsite allerede ved frokosttid og havde klaret turen på kun 4.5 time. 

Min rute i Big Sur

Og et lille skema over elevationen - ok hård tur!

Vise ord fra Boy Scouts

Big Sur "bjerge"

Listen to Smokey!

Jeg lavede lejr i skyggen i udkanten af en lille eng hvor der i forvejen var en bænk. Campground lå langs med Little Sur River og efter små 5 min gang på en lille sti ned til floden/åen, kom man til det skønneste lille vandfald og en lille dam. Vandet var krystal klart og omringet af mosgrønne granit vægge. Det var helt fantastisk flot og helt klart den lange gåtur værd! Og som en god Skandinaver med vikingeblod (eller det der) havde jeg da husket min bikini. Så efter en hurtig frokost stod den på intens afkøling i en lille dam. Det var skide koldt!! Men efter 4.5 time i hed sol var det helt perfekt!

Resten af dagen gik med at dase i skyggen med lidt læsning. Jeg havde desværre glemt min myggespray, så da solen begyndte at dale og myggene kom frem, måtte jeg søge læ i mit lille telt.

Det var nu også meget fint, for havde tænkt at skulle lidt tidligt ud på stien næste morgen for at undgå den værste middagshede. Specielt fordi jeg vidste, at over halvdelen af stien tilbage ville gå op ad. 

Det gik nu overraskende hurtigt med at komme tilbage, og var slet ikke så slemt som jeg havde frygtet. Jeg havde masser af vand og fyldte godt op på vejen, så jeg var godt hydreret på hele turen. Men det var nu en meget varm og svedende Karen der kom op til parkeringspladsen igen. 

Mit lille campsite

Ren natur

Man hopper selvfølgelig i!

Det vilde vildt

Tørt landskab over Pico Blanco

Nu er jeg kommet hjem og er fyldt med myggestik, har stadig varme røde kinder og meget brune skuldre. Mine ben er ømme, fødderne trætte, ryggen kræver hvile, tommelfingeren er øm, skuldrene brokker sig lidt, øjnene er ved at være klar til at gå i seng, men jeg har det så godt! Der er virkelig ikke noget der kan slå at komme ud i den friske luft, i flot natur og bruge sin krop og sætte den normale hverdag lidt på pause. Og komme tilbage til civilisationen og sætte så meget mere pris på en godt bad og en blød seng. Jeg tror dog, jeg vil slappe lidt af de næste par dage og lade mine ømme trætte muskler restituere lidt!

Adventure is out there!! 

Familiebesøg x2

Efter lang tids stilhed herinde, må jeg vist lige til at opdatere lidt igen! Og nu hvor jeg ligger syg på sofaen med minimal hjernekapacitet, kan det være jeg kan få lidt ord ned her (måske).
Den sidste halvanden måned har været travlt pakket med familiebesøg, scientific diving og bachelorprojekt. De to sidste er stadig på dagsordenen!

For det første kan det nævnes, at jeg heldigvis kom ind på scientific diving (herefter sci-dive). Svømmeprøven lå midt imens jeg havde forældrebesøg, så det var lige med at holde fokus på de rigtige ting på de rette tidspunkter. Jeg kan jo lige opremse hvad svømmeprøven går ud på (mest fordi jeg egentlig er ret stolt af, at jeg klarede den): Træd vande i 10 min (piece of cake!), svøm 450 m på 12 min (hårdt, men ok), svøm en pools længde (25m) under vandet på én indånding (holy crap!), svøm 900 m på 20 min med finner, maske, snorkel og vægtbælte (åhh mine ben kramper nu), svøm 50 m under vand med finner, maske, snorkel og vægt på 3 indåndinger (mine ben krampede jo allerede!), og the grand finally: dyk ned på bunden  (4 m dybt) og tag finner, maske og snorkel af. Placer på bunden og svøm tilbage til overfladen. Tag 5 dybe indåndinger mens du træder vande og dyk så tilbage til dit gear, tag det på under vand, tøm din maske og snorkel for vand inden du når overfladen, behold snorklen i munden og giv OK-tegn. Hurra og tillykke - du er nu med i sci-dive ! (hvis du også klarede den skriftlige eksamen dagen før og scuba-øvelserne dagen efter).
Men jeg kom heldigvis med på holdet og er nu i fuld gang med at lære fiskearter udenad, øve mig i forskellige indsamlingsteknikker og regne med gaslove. Det er super sjovt kursus, men også virkelig hårdt! Vi har nogle lange dykkedage, og der bliver krævet en del af hvert dyk, så det ikke bare sjov og spas ved Monastary, det er rent faktisk arbejde.
Vi havde dog et ret sjovt dyk i sidste weekend, hvor jeg fik mine fifteen minutes of fame i Monterey Bay Aquarium. Vi fik nemlig lov at dykke i den store Kelp tank! Det var ret spøjst at svømme rundt i et overdimensioneret akvarium, og selvom vi skulle have været ude igen inden akvariet egentlig åbnede, nåede en skoleklasse lige forbi og vinke.

Fanget i det store akvarium!

Nå men så var der jo de der forældre som fløj til det store USA for at besøge mig. Det var virkelig herligt og meget tiltrængt besøg! Og betød at jeg tog (næsten) 3 ugers fri - ud over lige lidt sci-dive og projektting og sådan. De formåede at komme lige midt i en mindre hedebølge så vejret viste sig fra den bedste side! Det betød så også at den første dag bød på massiv solskoldning! Det der med at komme med bleg dansk vinterhud til hardcore Californisk sol skal man altså ikke spøge med! Og når man cykler langs vandet en hel dag, glemmer at tage solcreme på og de sol-hungrende danskere insisterer på at sidde ude, så er det heller ikke særlig gode odds! Resten af turen blev der brugt rigelig solcreme!
Det var mægtig skønt at være med på ferie for det betød, at man pludselig kunne prøve en del af de restauranter, man selv havde været for næring til at gå ind på, og gøre nogle af de ting man selvfølgelig "skal". Så den stod på god mad, kaffe og kage ad libitum, whale watching i Monterey Bay og en god omgang shopping! Og så fik jeg også lov til at trække dem med rundt til nogle af alle de seje geologi ting der er i området. Nørde-rundvisning for the win!

Natural Brigdes 

En lidt kølig tur på havet - men en god dansker
har jo altid sit regntøj med!

Whale watching bød også på delfiner!

Ano Nuevo State Beach = pæne klipper

Efter et par dage i Santa Cruz kørte vi til San Francisco og var et par dage for derefter at køre længere nordpå til Humboldt (man kan hurtigt komme til at køre langt og længe i Californien, men hvis man vælger den rigtige vej gør det ikke så meget, for så er ruten virkelig pæn!). I San Francisco var vi alle lidt turister, da jeg ikke har brugt super meget tid i byen (jeg er som oftest taget til bjergene eller under vandet hvis jeg har haft tid). Det var virkelig fedt endelig at få lidt en oplevelse af byen, bakkerne og den der bro. Og endnu bedre at være afsted med nogle med penge så man kunne opleve det som San Francisco også bryster sig af: God mad! Restauranten der indtog en klar første plads (uden konkurrence!) servede "klassiske amerikanske desserter". Det vil sige klassiske snacks lavet til dessert! Så der var en peanutbutter og jam kage og s'mores! Som i: 100 gange lækrere end det lyder! Hjemmelavet sandkage med et tyndlag peanutbutter og hjemmelavet jordbærsyltetøj, og shortbreadcookie med hjemmelavet skumfidus - let ristet så det kan dyppes i smeltet chokolade. Jeg bliver helt lækkersulten af at skrive om det! Inden desserten kan det så også nævnes, at vi fik en super lækker mør steak med perfekte fritter og salat og en god rødvin! Helt klart et sted jeg skal forbi igen!

Den der bro

Goofy selfie på cable cars

Så kørte vi op ad Highway 1 gennem det flotte californiske landskab til vi kom til Humboldt State Park og The Avenue of the Giants (bare navnet giver jo lyst til at man kører derhen!). Her brugte vi lige en enkelt nat i den meget lille mystiske by Garberville, som ikke just var super hyggelig men selvfølgelig havde et fint lille brewery med gode burgere, og motellet var med complementary breakfast med vaffelmix og det hele!

Rigelig med mad!

"Hmm, hvordan mon vaffelmaskinen virker?"

 Altid godt med en solid morgenmad inden man skal i skoven!
Avenue of the Giants er virkelig fascinerende! Den løber langs med Highway 1, men i stedet for at køre på en kedelig motorvej, kører man på en lille skovvej ind i mellem de store gamle Red Wood træer. Jeg kørte der i sommers på min roadtrip og synes også lige mor og far skulle have en tur. Denne gang var der dog en del færre turister, så vi havde stort set det hele til os selv!

Pludselig er man slet ikke så høj!

Mini-far

Pæn forårsskov

Classic far-pose med kamera

Efter en god gåtur i skoven drønede vi tilbage sydpå og drejede af ind til Central Valley. Efter den kølige skov var det lidt af et klima-chok at komme ind over bakkerne til Central Valley hvor alt bare var brunt og tørt (selv i start april!). Efter længere tids bakke/bjerg-kørsel kom vi endelig fri af de snoede veje og kom ned af bakken til den utroligt flade og lige Central Valley. Her snor vejene sig ikke men går lige ud til de møder en anden vej, også drejer man til højre, venstre eller fortsætter (de fleste veje er næsten lige på kompasnålen nord, syd, øst, vest). Efter et par timer mere under en bagende Valley-sol kom vi endelig frem til Jonette og Ron nede i Farmington. Skønt at komme ud af den lumre bil til en kold øl på en aftenlun terrasse!
Nu stod den på lidt familiehygge de næste dage og sønnerne med vedhæng og barnebarn kom forbi til påskemiddag. Det bød selvfølgelig også på æggejagt for den mindste, som vist var lige så meget underholdning for de voksne, som det var for ham! Jeg måtte desværre køre tilbage til Santa Cruz dagen efter (der var jo lige den der sci-dive svømmeprøve og sådan), og måtte efterlade forældre i Central Valley. Så vidt jeg fik fortalt gik jeg "ikke glip af meget", bare lidt vinsmagning og vandring i bjergene - no big deal! Baaah!
Man kan dog ikke så nemt slippe af med mig, så så snart jeg så mit snit til det, drønede jeg fra Santa Cruz ind til bjergene. Nu var de nemlig kørt til Yosemite! Og man skal ikke sådan sige nej til Yosemite!

Nu var det jo sådan set start april og det betyder altså at sæsonen ikke helt officielt er startet inde i Yosemite endnu. Så der var en anelse koldt! Og selvom vejret de sidste fire uger op til havde været strålende sol, kom der desværre lige en mindre snebyge den første aften på bjergene omkring Yosemite Valley, så vejen til Glacier Point (som ellers havde været åben dagen før) blev selvfølgelig lukket! Det var ret surt, for Glacier Point er lidt et must-see i Yosemite.
Jeg ved ikke helt, hvordan vi fik dem overtalt. Det var ikke særlig svært, så måske det mest var fordi, de ikke helt vidste, hvad de egentlig gik ind til - måske Jonette og jeg heller ikke helt vidste det! Men hvis man ikke kan køre til Glacier Point, kan man gå! Men det er den sti, som de fleste kun vælger at gå ned af, "the four mile trail" (som nærmere er 5 komma et eller andet - mega snyd!). Men vi skulle da til Glacier Point, så op vi gik! En ca 8-9 km på en stejl sti med nålesving hele vejen. Glacier Point er ca 1 km højere en Yosemite Valley så man skal et pænt stykke op. Virkelig flot udsigt, men heftig gåtur!! Og jo længere vi kom op, jo køligere blev det, indtil vi til sidst sjaskede rundt i sne.

Næsten halvvejs - måske!

Stejl med flot sti

I'm still Queen of the World!

I am the snowman of the world!

Halfdome gør sig også godt i sne

Den sidste dag i Yosemite så ud til at byde på regn det meste af dagen, og med ømme ben fra stroppeturen til Glacier Point måtte vi lige se an hvad forholdene kunne byde på. Jeg ville mægtig gerne gå op til Vernal Falls, for nu var der faktisk vand i, og det er ikke så tit man får lov at vand i vandfaldene i Californien for tiden. I følge kortet var stien en lille kort en på 3 km og så ud til at være nogenlunde plan. Da vi stod op om morgen viste det sig hurtigt, at det der skulle have været regn faldt som store hvide snefnug! Jeg insisterede stadig på at gå til Vernal Falls selv hvis mor og far ikke gad - jeg kunne bare møde dem senere, men da stien jo ikke så såååå slem ud kom de med alligvel. Det var jo også lidt sjovt i snevejr! Jeg havde bare lige glemt at man ikke går hen til et vandfald, man går op til et vandfald! Så vi endte på en super stejl sti (igen!) som var noget længere end kortet påstod. Da vi alle havde regntøj og varme trøjer på (det sneede jo!) blev det en meget varm prustende tur! Men virkelig flot, da Yosemite med et var forvandlet til et Winter Wonderland med tyk hvid sne på alle træer. Den sidste del af stien op til Vernal Falls var på en meget skæv stejl trappe som var blevet meget glat af slud og mudder. Jeg følte mig som en anden Gollum der ledte min stakkels hobbitter op til Shelob. Der var heldigvis ingen kæmpe edderkopper på toppen, men et vandfald vi lige kunne skimte gennem tåge, inden vi kæmpede os ned igen. Det begyndte at blive lidt farligt med al den sne, så vi ville gerne ned på en normal sti igen.

Røde kinder i sneen

Winter Wonderland!

Come, come little hobbitses - long ways to go yet.
Smeagol will show the way! 

Efter de hårde og kolde strabadser i Yosemite tog mor og far et par dage syd på, mens jeg måtte blive i Santa Cruz med kedeligt studie og sci-dive. Og med et sagde vi farvel igen, og så var de på vej til lufthavnen. Lidt trist at sige farvel igen, men heldigvis var der ikke så længe til sommerferien, og jeg kunne se frem til endnu et herligt familiebesøg bare nogle uger efter! 

**INTERMISSION** - dette er et meget langt indlæg, tid at hente kaffe

I ugerne op til søstrene kom knoklede jeg løs med mit projekt og sci-dive. Der skulle helst lige udformes en kladde til min bachelor og startes på noget databehandling, hvis jeg skulle kunne tage lidt fri mens de var her.
Og nårh ja, så købte jeg lige en bil! Jeg føler mig meget voksen og sej, at jeg er bilejer! Og det var ret så fedt at drøne på motorvejen op til lufthaven i sin egen lille Subaru Impreza og hente sine søstre! Min egen lille racer/bølle bil !
Det er nu super fedt rent faktisk at kunne komme rundt nu, uden at skulle være afhængig af andres tidsplaner eller af "den offentlige transport". Og nu kan vi shoppe stort ind i CostCo som ægte amerikanere!

Den lille dyt bliver vasket og plejet

Med en noget mere kompakt tidsplan en med mor og far holdt vi os mere lokalt. Men skulle selvfølgelig på den obligatoriske cykeltur rundt i Santa Cruz og se Natural Bridges og the Wharf. Søløverne er endelig kommet tilbage efter vinter sæsonen, så de ligger igen og daser til fuldt skue og gør en i søvn om aftenen - så hyggeligt!
Vi gik en tur rundt i Natural Bridges State Beach (der er faktisk et lille skovområde omkring stranden ved klipperne) som er et af de få hvilesteder for Monark sommerfugle. De var allerede fløjet desværre, men i den lille ranger-biks havde de larver, som de meget gerne viste frem!
Så kørte vi en tur til Gilroy for at shoppe og fyldte bilen op med billige Nike sko. Den aften blev den årlige Power-Point fest holdt og mit hus var værter (velkommen til nørdehuset), så der var masser af BBQ, øl og vin! Af emnerne der blev fremlagt kan nævnes nogle få: correlationen mellem højde og fodvask i badet, power-posings mulige positive effekt på jobsamtaler, pH i urin før og efter indtagelse af øl og hvad en gennemsnitlig grad-studerende har googlet i løbet af de sidste 10 år (hvilket blandt andet også inkluderede ordet "google"). Det hele selvfølgelig fremlagt med gennemførte powerpoints og statistiske analyser - og en del øl!
Efter sådan en hård aften tog vi ud og fik en god brunch og pandekager morgnen efter. Den stod på masser af natur i løbet af dagen, hvor vi både kørte op på campus og gik rundt og om eftermiddagen kørte ind til Henry Cowells State Park, som kun er 20 min kørsel fra Santa Cruz ind i bjergene. Det er en det eneste sted syd for San Francisco som har store kyst Red Wood træer, så det måtte vi lige tjekke ud. Jeg havde heller ikke været der endnu, så det var fedt lige at få udset et nyt godt vandrested - kun 20 min væk! Dagen bød også på skøn sol og blå himmel, så vi fik frokost på en solrig bænk omgivet af masser af natur (både hjorte og egern og alt muligt!).

Der er intet som en god røv som pude!

Natural Bridges

Vin til Power-point party

"Se hvad jeg har fundet!"

Sommerfuglelarve!

Mandag var det planen at mig og Kir skulle på et lille dyk i Monterey, så søndag eftermiddag efter Henry Cowell gik vi lige gennem basic scuba. Man kan ikke komme til Monterey med dykkercertifikat og ikke gå i vandet! 

Jonette kom ned søndag aften og kørte med til Monterey. Så mens Matilde og Jonette sad med en kop kaffe på stranden hoppede mig og Kir i vandet. Der var desværre ikke super god sigt, men vi fandt en kæmpe nøgensnegl - hvilket jeg synes var ret fedt! Da vandet var rimelig koldt, holdt vi det til et dyk (det har blæst heftigt det sidste stykke tid så forårs upwelling er godt i gang, så temperaturen i havet er virkelig faldet - jeg hundefrøs på mit sidste dyk!). 

Vi tog en kort tur op til Point Lobos og så lidt flere søløver og pæne klipper, inden Jonette med søstre kørte ind mod Central Valley, og jeg måtte tilbage til Santa Cruz. Vi har endelig fået vores koralkerner fra Cuba, så det er travlt med at få dem forberedt, så vi kan komme i gang med at tage prøver. 

Jeg drønede ind til Jonette dagen efter (hurra for bilen!), for en god dags afslapning og hygge i haven.  

Dykker-instruks

Scuba up ! 

Iskaffe i solen

Sidste stop på turen blev San Francisco. Vi kørte fra Jonette torsdag formiddag. Jeg skulle sætte dem af inde i byen også tilbage til Santa Cruz (damn you studie!), men vi gjorde lige holdt ved Pacifica Beach først, hvor en pukkelhval var skyllet op på stranden et par dage forinden. Det synes jeg kunne være ret spændende, så det skulle søstrene også lige opleve. Den var ret stor og klam og lugtede virkelig dårligt! Men meget imponerende at se. Det er alligevel utroligt at være så tæt på så stort et dyr (selvom det var dødt).
Efter at flygte fra stanken kørte vi ind mod byen og nu kom mine køreevner virkelig til prøve! Jeg havde ikke lige helt gennemtænkt det der med koblingspunkt i ny bil og stejle bakker. Så det blev en meget heftigt læringskurve gennem San Franciscos gader! Lettere svedt kom vi frem lejligheden Kir og Matilde havde lejet, også var jeg pludselig alene i bilen på vej ud af byen! I et forsøg på at undgå at sidde i kø i myldretidstrafik på motorvejen, tog jeg en "genvej" ud til en anden hovedvej, der selvfølgelig tog mig op af indtil flere stejle bakker! Jeg kender nu min kobling ganske godt!

Jeg måtte tilbage til Santa Cruz for en sci-dive prøve og et natdyk om fredagen (med helt ufatteligt mange nøgensnegle! Det var så vildt!). Men kørte tidligt lørdag morgen tilbage til San Francisco for at tilbringe en sidste dag med de to søsser. Så vi var omkring Castro og få morgenmad, Chinatown og downtown og sluttede af i Mission District med god aftensmad på en Thai-restaurant.
Dagen efter skulle de tilbage på flyveren og hjem, og jeg blev nødt til at køre hjem til Santa Cruz og blive klar til en lang dykker-dag søndag (wow det er kun en uge siden nu - vildt!).
Der er til gengæld kun to måneder til sommerferien og til jeg kommer hjem og ser dem igen!!

Den her uge er gået med at få styr på mit projekt og data, x-rayet en koralkerne så den er klar til at blive boret i, og ja, så lige 3 dage (indtil videre) med feber og psyko ondt i halsen! Jeg satser stærkt på at det er bedre i morgen!
Studie herovre slutter om 3 uger så der skal jeg have afleveret et eller andet bachelor agtigt (panik!). Så er der lige lidt mere arbejde inden jeg kan tage flyveren hjem og holde ferie!

Død hval-selfie

Stor punkteret hval

Hvallig og turister

"Hvad prøver den mon at sige?!"

Castro for Nudity!