21. juni 2015

Nature: Because you're worth it!

I løbet af de sidste 10 dage har jeg kun sovet 2 nætter i min egen seng på en blød madras. De resterende nætter har jeg sovet på mit liggeunderlag i et telt i en eller anden skov et sted i Californien. Det har slet ikke været nogen slem uge!
Jeg har sådan set ikke rigtig ferie endnu, men vi lades lige lidt som om!

I sidste weekend tog Wilson, Kyle, Scott og jeg på en lille kort backpacking tur til Yosemite (man siger nemlig aldrig nej tak til en tur til Yosemite!). Vi fyldte den lille sorte Sub (min bølle-bil :D) op med tasker og vandresko og drønede derud af! Vi ankom først til Yosemite omkring midnat fredag nat, så det var på hovedet i seng. Vi camp'ede på et campsite der ligger nord for Yosemite Valley (Tamarack Flat) og blev lørdag morgen vækket af en ranger, der stod klar til at smide os ud. Hele det campsite var åbenbart reserveret til en stor ceremoni blandt den oprindelig indianer stamme, så vi skulle helst fordufte ret hurtigt. Han var heldigvis meget forstående, da vi fortalte, at vi var ankommet så sent, at vi ikke havde set skiltene og at porten til campsitet altså ikke havde været lukket, så vi slap afsted med bare at pakke hurtigt sammen! 

Vores lille tur

Subben er pakket og klar til afgang!
Før vi kunne komme ud på vores vandresti, måtte vi dog hele vejen ned i dalen igen for at hente vores Wilderness Pass (man kan ikke bare gå rundt som det passer en i Yosemite), og sommer sæsonen var virkelig sat ind der! Der var proppet med turister, der vist aldrig havde oplevet fortove eller normal adfærd omkring biler (det var lige før bølle-bilen levede op til sit navn), og alle i alskens kreativt udendørs tøj. Når man har prøvet at være rundt på vandrestierne i dalen, undrer det dog en, hvorfor de alle sammen er klædt på til eventyr, når de bliver i 1 km radius af Visitor Center. Nåh ja, så får vi andre naturen for os selv. Vi skyndte os ud af dalen så hurtigt den 25 miles/hour tillod os og op langs North Rim. 
Vores vandretur gik langs Yosemite Creek og startede fra Yosemite Creek Campground, så vi havde en god lille 1 1/2 times bjergkørsel endnu - hvoraf den sidste halve time foregik på hullet, stejl og snørklet grusvej ind gennem skoven. Jeg fik virkelig øvet mine køretekniske færdigheder! 
Da vi endelig kom frem var det bare på med vandreskoene og så derudaf !
Vores planlagte tur var kun en ca 7 mil lang (11 km - jeg øver mig i at snakke deres sprog herovre) og med kun ca 300 m elevationsforskel (men det hele giver nu mere mening i metric). For en enkel nat var taskerne ikke voldsomt tunge, men med få timers søvn natten forinden og med 35 graders varme blev det alligevel en lidt hård tur! Men flot var det!
Første del af stien gik langs toppen af en bjergskråning så der var flot udsigt over granitlandskab og dale. Efter et par kilometer kom vi ned til Yosemite Creek og fulgte den resten af vejen. Den løb relativt roligt nu, men der var dog en del vand i! Enkle gange gik stien op på ren granit og var markeret med en linje af store klippestykker der lå i en pæn række. Ellers snoede stien sig ind og ud langs den lille flodbred og fyrreskov. 

Skønt vejr til en gåtur!

Frokost i det fri

Yosemite Creek

Vores mål og stop for natten var Yosemite Upper Falls. Og det var slet ikke et skidt sted at lave camp! Vi gik væk fra stien op i en lille lysning og slog lejr, og ca 5 min væk fra lejren kom man til North Rim og kunne se ud over hele Yosemite Valley og se ned på Yosemite Falls.
Det var ret fantastisk og stå helt derude på kanten og se solen gå ned bag granitvæggene og farve Sierra Mountains lyserøde. For så at gå tilbage til sin camp i midten af skoven i total stilhed og se op på den mest fantastiske stjernehimmel man overhovedet kan forestille sig!
For derefter så at pakke alle sine madvarer, toiletsager og andet stads med "duft" i en Bear-Canister (bjørne tønde? En hård plastik tønde med et "sofistikeret" låg så bjørnene ikke kan åbne den) og placerer den 100 m væk fra teltene og håbe på, man ikke lige havde glemt en müsli bar et eller andet sted i tasken "hvis nu" en bjørn skulle komme forbi. Vi så dog ingen tegn på bjørne (ØV! - alle gode gange 4?).
Morgenen efter stod vi op til blå himmel og sol og endnu en varm dag. Nu kom vi heldigvis afsted på stien lidt tidligere, så vi slap for den værste eftermiddagshede. 
På vej tilbage fandt vi et fodspor fra et eller andet stort dyr. Ikke en bjørn men måske en puma eller en stor los. Men det var også det tætteste vi kom på et vildt dyr (ud over en mus og en Blue Jay). 
Varme og svedige kom vi tilbage til Yosemite Creek Campground og fandt den lille Sub i fin stand - ingen bjørne havde revet dørene af (jeg var en smule bekymret). Så vi kunne roligt sætte os ind og køre tilbage til civilisationen igen. 
Skønt med et lille pusterum efter en måneds lange dage og nætter med bachelorskrivning!

Tid til en lur i solen!


Solnedgang over The Sierras

Yosemite Falls

Morgensols-langt-ned-selfie

Vi kom tilbage til Santa Cruz tidlig aften om søndagen, og jeg var straks i gang med at om-pakke min taske. Mandag morgen skulle jeg nemlig afsted til Big Creek med sci-dive til vores endelige dykkerprøve. Så den stod på fire dage mere med camping og lejrbål - denne gang med dykning som en ekstra bonus! Big Creek er en gammel kending som ligger syd for Big Sur som igen er syd for Santa Cruz. Det er et "videnskabeligt" reservat som University of California ejer, så man kan kun få lov at komme ind, hvis man er med et universitet og skal lave "seriøse ting". Det betyder så også, at det ikke er super brugt og har en vildt lækker natur! 
Vi kom derned mandag eftermiddag - 14 mennesker i alt: 10 studerende, 2 instruktører og 2 T/As, kørerende med 1 stor truck med en compressor på ladet og en stor trailer fyldt med vores gear, en anden stor truck fyldt med endnu mere gear, og en van fyldt med mad - og så os klemt rundt hvor der nu var plads. 
Vi satte lejr i Red Wood Camp som er ca 2.5 km fra vandet oppe i dalen og planlagde for de næste par dages dyk. Dette var vores sidste sci-dive dyk og den første dag var til at øve og lære dykkerstedet at kende. På andendagen skulle vi rent faktisk indsamle data om stedet til en "rigtig" database. Så vi skulle have styr på vores ting!
Vi havde heldigvis rigtig gode havforhold (så gode som de nu kan blive i Big Creek) og bølgerne var ikke særlig høje eller voldsomme. Det var nu alligevel en sand pine overhovedet at komme i vandet! Man går fra stranden direkte i vandet og skal svømme ud til en bøje som markerer dykkerstedet. Man kan dog ikke svømme direkte til bøjen, men må svømme i en lang bue uden om for at undgå Kelp og klipper. Stranden er med store og små møg glatte sten, og selvom bølgerne var "små", så er det stadig Pacific Ocean så de er nu aldrig helt små! Så man kæmpede sig ud på de glatte sten med sit tunge udstyr, forsøgte ikke at vælte for så at blive skvulpet rundt af bølgerne på stenene, og forsøgte samtidig at skynde sig, så man ikke holdt alle andre tilbage. Det endte med adskillige blå mærker på knæ og lægge, og en muligvis forstuvet tommelfinger (den gør stadig ret ondt!), og når man så endelig kom i vandet var der lige 20 mins svøm på overfladen gennem Kelp, inden man kom ud til bøjen OG SÅ kunne man få lov at dykke ned og lave sit arbejde. For så at kommet til overfladen igen 45 min efter og svømme 20 min ind og forsøge at komme ud af vandet med bare en lille smule værdighed (alternativet er at skylle op på stranden som en død hvalros og ikke kunne bevæge sig på grund af alt sit gear). Efter en lille times pause er det så tid til dyk nummer 2, og man tager lige hele proceduren igen! 
Det var meget krævende dyk, men det var en utrolig fed følelse at kunne klare dem! Og selvom den første dag med "øve dyk" ikke gik helt så godt som vi havde håbet, så klarede vi alt hvad vi skulle dagen efter! Og så havde man ovenikøbet tid til en lille hike op på klipperne for at se den flotte udsigt.
Så nu er det klaret og jeg er nu Scientific Diver :D 

I midten af den røde cirkel er vores dykkerbøje, den røde
pil er hvor vi går i vandet. Resten er ren udholdenhed!
Et enkelt billede jeg nåede at tage under arbejdet

Big Creek fra en dykkers synspunkt

Blomster med god udsigt

Blomster med den bedste udsigt

Efter en enkel dag tilbage i virkeligheden kunne jeg ikke lige helt overskue alle de seriøse ting igen, så jeg tog revanche fra den weekend, jeg var syg (hvor jeg havde planlagt at skulle ud og vandre med Kyle) og kørte tilbage til Big Sur for en lille hurtigt smuttur! Der er jeg lige kommet tilbage fra i dag og sidder nu med meget ømme ben, en træt ryg og glæder mig til en blød seng! 
Jeg kørte tidlig lørdag morgen (i går) i Subben ned sydpå til Big Sur. Drejede af lige før man egentlig rammer den officielle State Park og kørte op langs Palo Colorado Road dybt ind i skoven: indtil min GPS dame påstod at vejen sluttede og sagde "You have reached your destination", og så lige 20 min længere på den lille snørklede skovvej, der kørte længere og længere op på de små bjerge. Endelig nåede jeg frem til enden af vejen, en lille parkings og campingplads, og kunne parkere min bil og hive tasken på. Til dem der nu allerede sidder og tænker "er du fuldstændig skør sådan at køre ud i vildnisset helt alene?!?!?" så slå lige koldt vand i blodet (for det første ved mine housemates hvad jeg render rundt og laver) og for det andet, så holder der en lille camp-ground-keeper til, som skriver parkerings-permits til en. Så han ved, hvor længe man har tænkt sig at være ude, og hvilken campground man har tænkt sig at gå til. Så efter han havde sikret sig, at jeg havde et kort, masser af vand og ikke havde tænkt mig at lave bål, fik jeg lov at gå ud i skoven. 
Min planlagte rute var en lille tur på 11 km til Pico Blanco Campsite. Første del af turen gik ned af en meget støvet grussti til en stor drenge-spejder lejr for derefter at dreje ind i skoven og blive til en lille bitte stejl sti. Fra parkeringspladsen til spejder-lejren tabte jeg over 500 m i elevation på ca 5 km, som jeg så igen skulle indhente på kun 2 km. Så anden del af turen over den første lille bjergtop var meget hård! Solen kogte ned gennem træerne og stien var helt vild stejl mange steder. Jeg vil vove at påstå, at jeg end ikke svedte så meget i ørkenen i Australien! Tredje del at turen gik lidt nedad igen hen over bjergkammen i et utrolig flot men tørt landskab. Jeg kom til min campsite allerede ved frokosttid og havde klaret turen på kun 4.5 time. 


Min rute i Big Sur

Og et lille skema over elevationen - ok hård tur!

Vise ord fra Boy Scouts

Big Sur "bjerge"

Listen to Smokey!
Jeg lavede lejr i skyggen i udkanten af en lille eng hvor der i forvejen var en bænk. Campground lå langs med Little Sur River og efter små 5 min gang på en lille sti ned til floden/åen, kom man til det skønneste lille vandfald og en lille dam. Vandet var krystal klart og omringet af mosgrønne granit vægge. Det var helt fantastisk flot og helt klart den lange gåtur værd! Og som en god Skandinaver med vikingeblod (eller det der) havde jeg da husket min bikini. Så efter en hurtig frokost stod den på intens afkøling i en lille dam. Det var skide koldt!! Men efter 4.5 time i hed sol var det helt perfekt!
Resten af dagen gik med at dase i skyggen med lidt læsning. Jeg havde desværre glemt min myggespray, så da solen begyndte at dale og myggene kom frem, måtte jeg søge læ i mit lille telt.
Det var nu også meget fint, for havde tænkt at skulle lidt tidligt ud på stien næste morgen for at undgå den værste middagshede. Specielt fordi jeg vidste, at over halvdelen af stien tilbage ville gå op ad. 
Det gik nu overraskende hurtigt med at komme tilbage, og var slet ikke så slemt som jeg havde frygtet. Jeg havde masser af vand og fyldte godt op på vejen, så jeg var godt hydreret på hele turen. Men det var nu en meget varm og svedende Karen der kom op til parkeringspladsen igen. 

Mit lille campsite
Ren natur

Man hopper selvfølgelig i!

Det vilde vildt

Tørt landskab over Pico Blanco

Nu er jeg kommet hjem og er fyldt med myggestik, har stadig varme røde kinder og meget brune skuldre. Mine ben er ømme, fødderne trætte, ryggen kræver hvile, tommelfingeren er øm, skuldrene brokker sig lidt, øjnene er ved at være klar til at gå i seng, men jeg har det så godt! Der er virkelig ikke noget der kan slå at komme ud i den friske luft, i flot natur og bruge sin krop og sætte den normale hverdag lidt på pause. Og komme tilbage til civilisationen og sætte så meget mere pris på en godt bad og en blød seng. Jeg tror dog, jeg vil slappe lidt af de næste par dage og lade mine ømme trætte muskler restituere lidt!
Adventure is out there!! 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar